Forløb: Hvad er en grænse? (4.-6. klasse)

Hvad er en grænse? Hvor går din grænse? Hvor er Danmarks grænser - og har de altid været lige der? Det er noget af det, I skal blive klogere på i dette kapitel.

I dette kapitel skal I:

• brainstorme i fællesskab ud fra ordet grænse
• tale om geografiske grænser og personlige grænser og bruge masser af grænse-ord
• læse og tale om teksten ”Hvad er en grænse?”
• sætte fokus på, hvordan den dansk-tyske grænse har flyttet sig gennem tiden.

Inden I læser en teksten "Hvad er en grænse?", skal I arbejde med selve ordet grænse i de to aktiviteter herunder:

• Aktivitet 1: Hvad tænker du, når du hører ordet grænse?
• Aktivitet 2: Ord med grænse
• Tekst: Hvad er en grænse?

Når I har læst teksten "Hvad er en grænse?", kan I tale om:

• Hvad er en nationalstat?
• Hvad er grænselandet?
• Hvordan kan en grænse se ud?
• Hvad betyder under-overskriften "Grænsen er mere end en linje"?

Derefter kan I i makkerpar undersøge:

• Hvordan og hvorfor har grænsen mellem Danmark og Tyskland ændret sig gennem tiden? 

I kan finde hjælp til at svare på spørgsmålet i teksten herunder og på de to kort.

• Tekst: Grænser flytter sig
• Kort 1: Kortet fra 1860 viser Danmark og de tre hertugdømmer. Slesvig er markeret med mørkegrønt, og derunder ses Holsten og Lauenborg (Det Kgl. Bibliotek).
• Kort 2: Kortet viser Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. På kortet er det markeret, hvor grænsen kom til at gå efter krigen i 1864 (danmarkshistorien.dk).

Afrunding
Nu er I blevet klogere på, hvad en grænse er, og så har I forhåbentlig også fået styr på betydningen af en masse forskellige grænse-ord.  I næste kapitel skal I arbejde mere med grænselandet. I skal blive klogere på, hvad der skete i 1864, og I skal diskutere, hvorfor det stadig er vigtigt. 

Hvad er grænselandet, hvilket grænseland taler vi om, og hvad skete der i 1864? Det sætter dette kapitel fokus på.

I dette kapitel skal I:

• først få styr på fagord og steder, der nævnes i teksten om grænselandet
• læse teksten "Grænselandet dengang og nu"
• udtrykke jeres viden om krigen i 1864 ved at lave en side i en historiebog eller et indslag i lyd eller billeder
• sætte fokus på nogle af de mange genforeningssten rundt om i Danmark
• bygge jeres eget mindesmærke.

Start med at se på billedet herunder, der viser, hvad der skete ved den dansk-tyske grænse i 1864. Prøv at svare på spørgsmålene ud fra billedet:

• Hvad er grænselandet?
• Hvilket grænseland taler vi om?
• Hvad skete der i 1864? 

I aktivitet 1 herunder skal I først arbejde med fagord og derefter læse teksten "Grænselandet dengang og nu". Fortsæt derefter med aktivitet 2 og 3.

• Aktivitet 1: Få styr på tekstens fagord og steder
• Aktivitet 2: Hvad skete der i 1864 - og hvorfor er det stadig vigtigt?
• Aktivitet 3: Byg jeres eget mindesmærke

Afrunding
Nu er I blevet klogere på grænselandet før og nu. I ved, hvad der skete i forbindelse med krigen i 1864 og ved Genforeningen 1920. Og så har I arbejdet med at udtrykke jeres viden på forskellige kreative måder. 

I næste kapitel skal I sætte fokus på mindretal og flertal. I skal læse om børn i grænselandet og forholde jer til ord som mindretal og flertal, fællesskab og fordomme.

Der findes mange forskellige former for mindretal. Det kan f.eks. være nationale mindretal, religiøse mindretal eller kulturelle mindretal. Dette kapitel sætter fokus på mindretal, fællesskaber og fordomme.

I dette kapitel skal I:

• arbejde med svære ord og nye under-overskrifter i en tekst
• læse teksten "Mindretallene i det dansk-tyske grænseland"
• tale om mindretal og flertal
• diskutere betydningen af ord som "fællesskab" og "fordomme"
• lave en collage ud fra udvalgte ord.

I skal starte med at læse en tekst om mindretallene i det dansk-tyske grænseland. 

En tekst kan blive lettere at læse og forstå, hvis I inden læsning taler om titlen og jeres forventningerne til teksten og undersøger betydningen af svære ord.

• Tekst: Mindretallene i det dansk-tyske grænseland

Arbejd med teksten på denne måde:

• Læs i fællesskab de to første sætninger i teksten ”Mindretallene i det dansk-tyske grænseland”, som I finder herunder.
• Tal derefter om, hvad titlen betyder, og hvad I ud fra de to sætninger og titlen forventer, at teksten handler om.
• Læs i fællesskab teksten et afsnit ad gangen, og tal om svære ord.
• Prøv at lave en ny underoverskrift til hvert afsnit. Under-overskriften skal forklare, hvad afsnittet handler om.
• Tal til sidst om: 
  • Handlede teksten om det, som I forventede? 
  • Hvad I nu ved om mindretallene i det dansk-tyske grænseland?

Når I har læst om og arbejdet med teksten om mindretal, skal I læse Idas og Hans' fortællinger om at være barn i grænselandet og tale om, hvad det vil sige at være en del af et mindretal.

Læs nu fællesskab Hans' fortælling, og tal derefter om:

• Hvad lagde I særligt mærke til i Hans’ fortælling?
• Hvad fortæller Hans om det at være en del af et mindretal? 
• Hvad tror I, at Hans mener med den sidste sætning: ”Det siger noget om grænselandet, at vi som tysk mindretal kan repræsentere Danmark ude i verden.”

Find Hans' fortælling under opgave 2 i denne aktivitet:

• Aktivitet: Hans er en del af det tyske mindretal

Læs derefter Idas fortælling, og diskuter også spørgsmålene. I finder både tekst og spørgsmål i aktiviteten herunder.

• Aktivitet: Børn i grænselandet

Grænselandet har altid været præget af mødet mellem flertals- og mindretalsbefolkningen. I dag er det danske og det tyske mindretal et godt eksempel på, at man sagtens kan være en del af et fællesskab, selvom man har forskellige kulturer. Det kræver dog, at man giver slip på sine fordomme og arbejder på at være der for hinanden frem for at være imod hinanden. 

I aktiviteten herunder skal I blandt andet sætte fokus på fællesskab og fordomme.

• Aktivitet: Fællesskab og fordomme

Når I har arbejdet med de forskellige ord, skal I lave en collage, hvor I med billeder udtrykker betydningen af nogle af ordene.

Som afslutning på dette kapitel skal I lave en collage:

I skal bruge karton, lim, sakse og enten udprintede billeder eller billeder fra f.eks. blade og aviser. 

• Vælg først et eller flere af de ti ord, som I netop har talt om.
• Lav så hver især en collage, hvor I udtrykker jeres tanker om ordet/ordene gennem billeder og enkelte sætninger.
• I kan vælge at bruge nedenstående punkter som inspiration til, hvad jeres collage skal indeholde:
  • Billeder af ting/personer, som I forbinder med ordet.
  • En sætning, der forklarer ordet.
  • En vigtig begivenhed i nutiden eller fortiden, som kan beskrives ved hjælp af ordet.
  • En ting/oplevelse fra jeres hverdag, som hænger sammen med/minder jer om ordet.
  • Ord, billeder eller en begivenhed, der viser det modsatte af ordet. Husk at vise på collagen, at det er en modsætning til ordet.
• Hæng jeres collager op, og præsenter dem for hinanden. Forklar jeres valg af ord, sætninger og billeder.

Afrunding
Nu har I arbejdet med mindretal og flertal, og diskuteret betydningen af forskellige ord, blandt andet fællesskab og fordomme. 

Som afslutning på forløbet skal I lave en diskussionsopgave, hvor I hele tiden finder en ny makker og diskuterer spørgsmål om noget, som I har arbejdet med i forløbet.

I introduktionen til de forskellige kapitler blev der stillet nogle spørgsmål, som I skal diskutere i som afslutning på forløbet.

I dette kapitel skal I:

• bruge jeres viden fra forløbet til at tale om og diskutere ord og spørgsmål fra forløbet.

Som opsamling på forløbet skal I diskutere nogle spørgsmål på denne måde:

• Gå rundt imellem hinanden. Find en makker, når jeres lærer siger "stop".
• Lyt til det spørgsmål, som jeres lærer læser op, og diskuter det med jeres makker.
• Spørgsmålene findes i lærervejledningen.
• Gå videre, når jeres lærer siger "gå".
• Find en ny makker, lyt til et nyt spørgsmål, og diskuter det med jeres makker.