Få et overordnet overblik over 1. Verdenskrigs forløb samt fagord og steder, der knytter sig til 1. Verdenskrig, ved at arbejde med teksten og aktiviteten på denne side.
En skelsættende krig
Af Ida Kaae Antonisen
Den krig, vi i dag kalder 1. Verdenskrig, fik stor betydning for både Europa og resten af verden. Mens krigen stod på, døde millioner af soldater og civile. Andre måtte flygte fra de områder, hvor de boede, og da krigen sluttede, blev mange landegrænser ændret.
Krigen bryder ud
Der er mange årsager til, at krigen startede. En af dem handler om en konflikt på Balkan, hvor der tidligere havde været flere krige mellem Serbien og Østrig-Ungarn.
Den 18. juni 1914 blev tronfølgeren til den østrig-ungarske trone, ærkehertug Franz Ferdinand, dræbt af serbiske nationalister i den bosniske hovedstad, Sarajevo. Dette mord endte med, at Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig, hvilket blev starten på 1. Verdenskrig.
Krigserklæringer på kryds og tværs
I starten af 1900-tallet var landene i Europa allierede med hinanden på kryds og tværs. Det betød, at når ét land erklærede krig mod et andet land, som Østrig-Ungarn havde gjort mod Serbien, så havde det også betydning for andre lande. Tyskland var allieret med Østrig-Ungarn og erklærede derfor krig mod Rusland, der var allieret med Serbien. Herefter erklærede flere andre lande hinanden krig på kryds og tværs.
Danmark forholdt sig neutralt. Dermed holdt Danmark sig udenfor krigen, men det område, vi i dag kalder Sønderjylland, var dengang en del af Tyskland. Derfor blev befolkningen i dette område også en del af 1. Verdenskrig.
De stridende parter var inddelt i to allianceforbund: Ententen og Centralmagterne:
- Ententen bestod blandt andet af følgende lande: Storbritannien, Frankrig, Rusland, Japan, Italien, USA, Serbien og Rumænien.
- Centralmagterne bestod af disse lande: Tyskland, Østrig-Ungarn, Osmannerriget og Bulgarien.
En ny type krig
De krigsførende lande regnede med, at krigen ville være afgjort hurtigt, og at kun et begrænset antal soldater ville miste livet. Men krigen kom til at vare i fire år, og det blev en af de største krige i historien.
En af grundene til, at krigen blev lang og blodig, var den teknologiske udvikling. Der blev nemlig udviklet nye typer af våben, som man ikke havde haft i tidligere krige. Der var f.eks. kampvogne og ubåde, og brugen af gas slog tusindvis af soldater ihjel.
En krig med to fronter
I Europa opstod der hurtigt to fronter: Vestfronten, hvor Centralmagterne angreb Frankrig gennem blandt andet Belgien, og Østfronten, hvor Centralmagterne angreb Rusland gennem blandt andet Polen.
Især på Vestfronten blev en stor del af krigen udkæmpet i skyttegrave, hvor soldaterne stod i dækning i lange gange, der blev gravet i jorden. Der blev udkæmpet mange store slag med enorme antal dræbte soldater, men kampene førte ofte kun til, at den ene side erobrede få kilometer mudret mark.

På billedet ses ødelagte tyske skyttegrave efter Slaget ved Somme i juli 1916. Vi ved, at en del sønderjyske soldater deltog på tysk side i netop dette slag.
John Warwick Brooke, 1916. Imperial War Museum
Freden kom den 11. november 1918
Efter flere års krig og millioner af døde og sårede soldater var Tyskland i 1918 den eneste af Centralmagterne, der stadig deltog i krigen. I efteråret 1918 bad de om en fredsaftale med udgangspunkt i den plan for fred, som den amerikanske præsident Wilson var kommet med samme år. Derfor blev der i november 1918 lavet en aftale om at indstille kampene.
Våbenhvilen kom til at vare til juni 1919, hvor Versaillestraktaten blev underskrevet. Det var den endelige fredsaftale, hvor sejrherrerne (Frankrig, England, Rusland og USA) kom med en række krav til Tyskland.
Med freden kom nye grænser
Nogle af kravene i fredsaftalen var, at Tyskland skulle afgive en del af sine landområder. Nogle steder skulle der holdes folkeafstemninger i områderne, så befolkningen kunne bestemme, hvilket land området nu skulle tilhøre. Det dansk-tyske grænseland var et af de områder, der blev nævnt i fredsaftalen.
I krigen mod Preussen og Østrig i 1864 havde Danmark tabt og dermed mistet et stort landområde. Efter denne krig kom grænsen til de tyske stater til at gå ved Kongeåen. Det var i de områder, der nu skulle være folkeafstemninger om, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå.