Om Grænseforeningen

Grænseforeningen støtter danskheden i det dansk-tyske grænseland, særligt det danske mindretal i Sydslesvig.

GF billede fra strand

Grænseforeningen er en folkeoplysende organisation, der har som formål at støtte danskheden i det dansk-tyske grænseland. 

Grænseforeningens vision er, at erfaringerne fra grænselandet, hvor man er gået fra fjendskab til venskab, er afgørende for dansk demokrati og mødet mellem kulturer.

Grænseforeningen udgiver undervisnings- og oplysningsmateriale og arbejder for, at danskere i alle aldre knytter personlige bånd på tværs af grænsen og lærer af hinandens sprog og kultur.

Grænseforeningen, der har sekretariat i København, er paraplyorganisation for 55 lokalforeninger over hele Danmark. Sendemandsmødet, der er Grænseforeningens generalforsamling, udgør den øverste myndighed, og Grænseforeningens bestyrelse har ansvaret for den daglige ledelse.