Ida har en dansk mor og en tysk far. Hun bor i den tyske by Flensborg og går i en dansk skole.
Af Gunvor Vestergaard og Stine Jul Rasmussen
Grænseland og mindretal
Grænsen mellem Danmark og Tyskland har ændret sig flere gange i tidens løb. Sidste gang var i 1920. Da Tyskland havde tabt 1. Verdenskrig, skulle indbyggerne i de tre områder Slesvig, Holsten og Lauenborg, der tidligere havde tilhørt Danmark, vælge, om deres område skulle være dansk eller tysk.
Resultatet blev, at områderne Holsten og Lauenborg skulle forblive tyske, mens Slesvig blev delt i to: en dansk og en tysk del. Derfor bor der i dag omkring 50.000 personer i det nordlige Tyskland, der føler sig som danske, men som på grund af afstemningen i 1920 kom til at bo på den tyske side af grænsen. Disse personer kaldes det danske mindretal. I Sønderjylland bor der et tysk mindretal.
Hvis man vokser op i det danske eller det tyske mindretal, er man tit knyttet til begge fællesskaber. Man er altså både dansk og tysk.
Mennesker i grænselandet kan føle sig som en del af både Tyskland og Danmark.
Illustration: Grænseforeningen
Opgave
- Læs i fællesskab den lille tekst herover og Idas fortælling herunder.
- Tal om, hvilke fordele Ida beskriver i forhold til at være både dansk og tysk.
- Overvej, om der også kan være ulemper.
- Ida er glad for, at hun har både dansk og tysk statsborgerskab. Tal om, hvad det betyder, og hvilke muligheder det giver.
- Idas familie er en del af både det danske mindretal og det tyske flertal i Sydslesvig. Er I selv – eller kender I nogen – som er en del af både et flertal og et mindretal?
- At være en del af et mindretal/flertal behøver ikke handle om, hvilket land man føler, at man tilhører. Det kan f.eks. også handle om, hvilken tro man har, hvilke interesser man har, hvilken musik man lytter til, eller hvilken klub man holder med. Find eksempler på flertal og mindretal, og tal om, hvilke muligheder og udfordringer det kan give være en del af et flertal eller et mindretal.
-
Idas fortælling
Jeg hedder Ida, er 11 år og bor i Flensborg. Min mor er dansk, hun kommer fra Aarhus. Min far er tysk, han kommer fra en lille by tæt ved den hollandske grænse. De er begge operasangere og mødte hinanden, da de i en periode boede i Italien.
Da de blev gift, var de meget i tvivl om, hvor de skulle bo. De syntes, at grænselandet var et rigtig godt sted, fordi både tysk og dansk kultur er til stede. De var så heldige begge at kunne få job ved Schleswig-Holsteinisches Landestheater.
Det var min far, der mente, at mine to søstre og jeg skulle gå i en dansk skole. Han synes, at det giver god mening, at vi bliver gode til både tysk og dansk og får mulighed for at vælge, hvor vi vil bo, når vi bliver voksne. Han har selv forsøgt at lære dansk, men han synes det er svært. Det hjælper heller ikke, at vi kommer til at grine, når han forsøger at sige noget på dansk.
Det er mest min mor, der laver mad, så derfor får vi mest dansk mad. Til jul sørger hun også for, at hele huset er pyntet med nisser og andet julepynt fra Danmark. De fleste, der kommer ind i vores hjem, synes, det er meget dansk. Men jeg synes nu, det er en meget god blanding.
Jeg har spillet badminton, siden jeg var 6 år. Indtil sidste år spillede jeg i en dansk klub, men nu er jeg skiftet til en tysk klub. Badminton er ikke så stort i Tyskland som i Danmark, og derfor er det er nemmere at komme med på udvalgte hold. Så jeg tror, at jeg har flere muligheder ved at spille i en tysk klub. Men ellers kan jeg jo skifte igen. Jeg har både dansk og tysk statsborgerskab, så jeg har begge muligheder. Det er jeg rigtig glad for.