Sæt fokus på ordet "grænse".
Af Stine Jul Rasmussen
Introdution
Ordet grænse kan betyde mange forskellige ting. Inden I læser teksten, kan I brainstorme ud fra dette spørgsmål: Hvad får ordet "grænse" jer til at tænke på?
Opgave
- Lav en fælles brainstorm på tavlen: Hvad kommer I til at tænke på, når I hører ordet grænse?
- Læs så den lille tekst herunder om, hvad to piger fra området syd for den danske grænse mellem Danmark og Tyskland tænker, når de hører ordet grænse.
- Tal i klassen om: Har Nika og Lea Marie de samme tanker om ordet, som I havde? Hvorfor/hvorfor ikke?
-
Tekst til opgaven
Nika og Lea Marie bor i det område, som kaldes grænselandet. Det er et område, der ligger nord og syd for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland. De to piger fra Sydslesvig har fortalt til Flensborg Avis, hvad de tænker på, når de hører ordet grænse:
Nika, 13 år: “Når jeg hører ordet grænse, så tænker jeg på den demokratiske afstemning i 1920. Jeg ved, at der var mange plakater, fordi folk ville have, at man skulle stemme dansk. Det har jeg lært om i historieundervisningen."
Lea Marie, 11 år: “Jeg tænker på mine heste, for de står i Danmark. På grænsen står der politi, som skal se, hvem der kommer ind i Danmark. Jeg kender ret meget til historien om, hvordan grænsen blev rykket frem og tilbage. Jeg læser nemlig selv om det i avisen.”
Kilde: Teksten findes i Mojn Moin, s. 16-19.
Statsgrænsen fra 1920 mellem Danmark og Tyskland er markeret med 280 sten af granit. Øverst på hver sten er den nøjagtige grænselinje hugget ind. Mod nord er der på stenene indhugget et D for Danmark og mod syd et DRP for Deutsches Reich Preussen.
Foto: Merete Harding. Grænseforeningen.