Før I læser teksten, kan I i aktivitetens del 1 og 2 blive klogere på, hvad grænselandet er. Del 3 sætter fokus på teksten og handler om, hvorfor grænselandet har så stor historisk betydning.
Af Stine Jul Rasmussen
Fagord og geografiske steder
I historie findes masser af fagord og begreber, som I måske ikke kender eller kan have svært ved at forklare betydningen af. Tekster, der handler om historiske begivenheder, nævner også tit en masse forskellige steder, og det kan være svært at holde styr på tekstens indhold, hvis man ikke ved, hvor stederne rent faktisk ligger.
Inden I skal læse en fagtekst, er det derfor godt at få styr på betydningen af fagord og de steder, der nævnes i teksten.
Opgave - del 1
I skal bruge et udprintet ark med fagord og ordforklaringer pr. makkerpar og en saks.
- Gå sammen i makkerpar, og klip de små kort med fagord og ordforklaringer ud.
- Prøv at samle kortene, så ord og forklaring passer sammen. I kan også spille vendespil med ordkortene.
- Tal sammen om ord og forklaringer i klassen. Er der nogle af forklaringerne, som I kan uddybe eller give eksempler på, så I bedre forstår ordene?
Opgave - del 2
- Se i jeres makkerpar på kortet nederst på denne side.
- Find stederne fra listen på kortet.
Opgave - del 3
- Læs nu teksten Grænselandet dengang og nu, og tal derefter i klassen om:
- Hvad er grænselandet?
- Hvor lå den dansk-tyske grænse før og efter krigen i 1864, og efter afstemningen i 1920?
- Hvorfor er grænselandet særligt interessant både historisk set og i dag?
- Kan vi lære noget af grænselandets historie?
-
Find disse steder på kortet
- Grænselandet: Området nord og syd for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland, der blev fastlagt i 1920.
- Slesvig: Område, hvor Nordslesvig i dag er en del af Danmark, mens Sydslesvig er en del af Tyskland.
- Holsten: Område i det nuværende Tyskland.
- Lauenborg: Område i det nuværende Tyskland.
- Danevirke: Det gamle, danske forsvarsværk i Slesvig.
- Dybbøl: Landsby i Sønderjylland.
- Als: Øen, som den danske hær trak sig tilbage til efter Slaget ved Dybbøl.
- Kongeåen: 60 km lang å, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland kom til at gå efter krigen i 1864.
- Sønderjylland: Navnet på området mellem Kongeåen og floden Ejderen.
Kortet viser Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. På kortet er det markeret, hvor grænsen kom til at gå efter krigen i 1864.
danmarkshistorien.dk