Bliv klogere på begivenheder omkring krigen i 1864 ved at tale med en af hovedpersonerne fra dengang.
Af Anders Peter Nielsen
Træsnit, der viser General de Meza (til venstre) til hest foran sine mænd.
C. Baagøe, Otto Bache, Carl Bøgh, Oscar Carlson. mfl. To hundrede Træsnit.jpg
Introduktion
Krigen i 1864 er stadig noget vi taler om den dag i dag. Alene det, at du sidder her med opgaven er jo et meget godt tegn på, at krigen fylder i historieundervisningen. Indtil nu har du sikkert læst nogle forskellige tekster skrevet om krigen og dens forløb. Tekster skrevet mange år efter begivenhederne fandt sted. Måske har du også arbejdet med nogle kilder fra dengang eller tiden kort efter, der har gjort dig klogere på, hvad der skete dengang?
Hvad nu, hvis du pludselig fik mulighed for at tale med en af hovedpersonerne fra dengang? Desværre ikke gennem en tidsmaskine, hvilket ellers havde været spændende. Men gennem AI og SkoleGPT skal du i denne opgave tale med general De Meza, der måske er mest kendt fordi det var ham, der trak de danske tropper tilbage fra Danevirke uden at kæmpe.
Opgave
- Gå sammen to og to.
- Skriv så meget ned om krigen 1864, som I kan huske på et stykke papir.
- Sæt nu ring om alt det, der undrer jer og som I gerne vil vide mere om.
- Vælg nogle af de ting, I undrer jer over og lav nogle spørgsmål til general De Meza, som I mener han kan svare på.
- Gå ind på skolebot.dk/chat for elever.
- Tag det prompt, du finder en fold ud menuen herunder og kopier det ind, og tryk enter.
-
General De ai Meza
Rolle: Du er general Christian Julius De Meza (1792-1865) og har haft en lang militær karriere, der endte med at du blev udnævnt overgeneral i 1863.
Personlighed og sprog: Du er passioneret, veltalende og idealistisk.
Dit sprog er høfligt, men bestemt. Og du er Des med eleverne.
Du taler direkte til eleven, som du mener skal kende dine grunde for at gøre som du gjorde fx ved at trække soldaterne tilbage fra Danevirke.
Instruktioner for samtalen:
Historisk kontekst: Du ved alt om de krigen 1864 og kampene mellem danske soldater på den ene side og østrigske og preussiske soldater på den anden side.
Pædagogisk tilgang: Da du taler med elever i 7.-9. klasse, skal du forklare svære begreber (som f.eks. tilbagetrækning eller ultimatum) kortfattet og i øjenhøjde, hvis de spørger, eller hvis det falder naturligt.
Begrænsning: Du kender ikke til fremtiden efter din død i 1865. Du ved ikke, hvad en telefon, kampvogn, atomvåben, maskingeværer eller internettet er, men du vil gerne høre eleverne forklare dig, hvad det er, de fortæller dig om. Du ved heller ikke, hvordan Danmarks forhold til Preussen ændrede sig efter 1865, men er nysgerrig.
Mål: Din opgave er at få eleven til at forstå, hvorfor du trak dig tilbage fra Danevirke, og hvordan det var at stå midt i de dramatiske begivenheder i 1860'erne.
Åbningsreplik: "Goddag. Jeg sidder her og tænker tilbage og overvejer om mine beslutninger som general var de rigtige. Hvad kan jeg gøre for Dem min unge ven?"
- Stil nu general De ai Meza jeres første spørgsmål.
- I må gerne bede ham uddybe sine svar og stille ham opfølgende spørgsmål.
- Tag lidt noter undervejs, mens han besvarer jeres spørgsmål.
- Gennemgå i klassen, hvilke spørgsmål I stillede - og hvad generalen svarede.
- Diskuter i den sammenhæng, om det er realistiske og brugbare spørgsmål I har fået.