Bliv klogere på Istedløvens ankomst til Flensborg i 1862 og dens tilbagevenden i 2011.
      
          Istedløven vendte tilbage til sin oprindelige plads på den gamle kirkegård i Flensborg i 2011.
Foto: fleno.de/Flickr
Herunder findes fire opgaver, der på forskellig vis tager udgangspunkt i skulpturen af Istedløven.
Opgave 1: Istedløven kommer til Flensborg i 1862
Istedløven er en bronzeskulptur af en siddende løve. Den blev sejlet fra København til Flensborg under stor festivitas i 1862.
- Forestil dig, at du er med på turen.
 - Læs forskellige kilder og beretninger om løvens rejse og dens opstilling på kirkegården i Flensborg.
 - Løs en af følgende opgaver:
- Du er journalist og skriver en beretning til et stort københavnsk dagblad.
 - Du er en ung student og skriver hjem til din søster om dine oplevelser.
 - Du er forfatter og håber at få inspiration til en ny roman. Derfor laver du et interview med en af dem, der er med på kirkegården. Skriv det interview.
 - Du er fotograf og skal lave en billedudstilling med billeder af begivenheden.
 
 
I alle opgaver skal der indgå overvejelser over:
- løven som symbol
 - forholdet mellem det danske og det tyske.
 
      
          Istedløven på den gamle kirkegård i Flensborg før 1864.
Foto: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Opgave 2: Istedløven kommer til Flensborg i 2011
- Find artikler, der fortæller om den seneste flytning af Istedløven i 2011.
 - Undersøg Flensborg byråds argumenter for, at Istedløven skulle tilbage tilbage til byen.
 - Diskussionen om at flytte løven er ikke ny. Forklar, hvorfor flytningen er sket nu og ikke tidligere.
 - Diskuter om et symbol som Istedløven kan ændre betydning, altså blive symbol for noget andet end det oprindelig var tænkt som.
 
      
          Istedløven flyttes fra sin plads ved Det Kongelige Bibliotek i København i 2010.
Foto: Nationalmuseet/Flickr
      
          Foto: Nationalmuseet/Flickr
Opgave 3: Istedløven som kollektiv erindring
- Hvilke former for kollektiv erindring har været knyttet til Istedløven?
 - Hvordan og hvorfor ændres kollektive erindringer?
 - Hvilken betydning har kollektive erindringer for vores nationale identitet?
 - Find andre eksempler på kollektiv erindring.
 - Find andre eksempler på, at kollektiv erindring er blevet brugt til at fremme en national bevidsthed (f.eks. på Balkan).
 
Opgave 4: Istedløven i kopi
I Berlin kan man i dag stadig se Istedløven i kopi, men i København har man ikke opsat en kopi af løven på Søren Kierkegaards Plads.
- Kom med forslag til, hvad der skal stå på pladsen. Lav en tegning, en animation eller et billede.
 - Der skal være en inskription til monumentet. Hvad skal der stå?
 
      
          Istedløven på Søren Kierkegaards Plads ved Det Kongelige Bibliotek i København, hvor den stod indtil 2010.
Foto: Ib Rasmussen/Wikimedia Commons