Krigen i 1864 - efterspil

Af Anders Peter Nielsen

Krigen i 1864 fik stor betydning for Danmark. Så stor, at det måske stadig påvirker os?

Fredsaftalen i Wien 

Forhandlingerne om fred mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden side foregik i den østrigske hovedstad Wien.  

Som den tabende part havde Danmark ikke meget at skulle have sagt, men alle vidste, at andre europæiske stormagter holdt øje med forhandlingerne. 

Et desperat forsøg fra kongen? 

Den danske konge, Christian 9., havde i dyb hemmelighed i løbet af sommeren 1864 sendt et tilbud til den tyske kejser. Kongens tilbud gik kort fortalt ud på, at det danske kongerige skulle blive en del af Det tyske Forbund.  

Den tyske kejser afslår kongens tilbud 

Der var flere grunde til, at den tyske kejser afslog kongens tilbud. Det var bl.a., fordi Frankrig næppe ville acceptere, hvis den danske flåde blev en del af Det tyske Forbunds flåde. Preusserne mente heller ikke, at det danske tilbud ville løse problemerne mellem danskerne og tyskerne i Slesvig. 

Nøjedes med at tage 2/5 af helstaten Danmark 

I stedet blev hele Slesvig, Holsten og Lauenborg indlemmet i Det tyske Forbund. Dog blev det aftalt, at et område omkring Ribe og øen Ærø skulle høre til Danmark, selvom de områder tidligere havde været en del af Slesvig. Afgivelsen af de tre store landområder betød, at helstaten Danmark mistede 2/5 dele af sit areal og en stor del af sin bedste landbrugsjord. Derudover mistede Danmark ca. en mio. indbyggere.  

Før dansk – nu preussisk 

Helt konkret betød ændringen af grænsen også, at alle de mange dansksindede i især Slesvig nu ikke længere boede i et land, hvor sproget også var dansk. De boede nu i en del af Det tyske Forbund, hvor sproget, lovgivningen m.m. var tysk.  

Hvad udad tabes, skal indad vindes 

Efter de store tab af landbrugsjord og industri, som der også var en del af i Slesvig og Holsten, skulle der ske noget for at redde dansk økonomi. Både landbruget og industrien skulle opbygges, så produktionen kunne opretholdes.  

Danmark havde med tabet af hertugdømmerne også mistet sine største havne mod Nordsøen, hvilket gjorde, at en ny havn blev anlagt i Esbjerg, så man kunne eksportere landbrugsvarer til især England. Jernbanenettet blev også udbygget, og der blev anlagt stationsbyer og opført fabrikker langs jernbanen.  

Nationalismen vokser 

Treårskrigen og krigen i 1864 var blandt andet startet på baggrund af nationalistiske drømme om at tilhøre et særligt land. Tanken om, at Danmark var et særligt land, voksede igen efter nederlaget i 1864, hvor det nationale kom til at fylde mere i kunsten og kulturen.  

Istedløven flyttes

I 1868 blev Istedløven, som var et monument for Danmarks sejr i Treårskrigen, flyttet til Berlin. Her blev den opsat som sejrsmonument, efter at preusserne havde  preussernes sejr i Krigen i 1864. Senere blev Istedløven flyttet til en kaserne i Lichterfelde. Efter Tysklands nederlag i 2. Verdenskrig blev løven transporteret til København, hvor den stod frem til 2010.

Påvirkede dansk militærpolitik mange år efter 

Det var ikke kun økonomisk og geografisk, at nederlaget fik betydning. Det danske militær og den måde, hvorpå politikerne så på forsvaret af Danmark, blev også påvirket mange år efter. Det blev f.eks. vigtigt, at Danmark forholdt sig neutralt i europæiske konflikter som 1. Verdenskrig.  

Forsvaret af Danmark blev også ændret. I perioden omkring 1. Verdenskrig blev der især fokuseret på forsvaret af København. Tanken var, at en tysk invasion kunne stoppes ved hovedstaden, og at de andre stormagter så ville komme Danmark til hjælp.  

Frem mod 2. Verdenskrig insisterede danske politikere fortsat på, at det danske militær skulle være bygget op med fokus på at forholde sig neutralt og ikke provokere nabolandene.