Tilbage til temalisten

Nu stiller vi om til skanserne ved Dybbøl (6.-9. klasse).

Nu var tv ikke opfundet tilbage i 1864. Men derfor kan vi jo godt forestille os, hvordan det ville se ud, hvis nyhederne kunne transmittere live fra begivenhederne.

Montage: Friedrich Brandt zur Schlacht, 1864 og Canva

Sådan kan det se ud, når du skal lave din egen reportage fra Stormen på Dybbøl.

Montage: Friedrich Brandt zur Schlacht, 1864 og Canva

Af Anders Peter Nielsen

Opgave

  • Gå sammen tre og tre.
  • Find papir og blyanter frem.
  • Brug to minutter på at notere det I ved om krigen i 1864. 
  • Læs teksten "Stormen på Dybbøl 1864". Diskuter efter hvert afsnit, om der er vigtige detaljer, der skal noteres på jeres papir.
  • Forestil jer nu, at I skal lave en reportage til nyhederne fra Dybbøl. I bestemmer selv, om det skal være før, under eller efter slaget. Der skal være tre roller: en kameramand, reporter og person, der interviewes. 
  • Lav et kort manus, hvor I skriver ned, hvad reporteren i felten vil spørge om. Noter også ned, hvad den interviewede person fortæller. 
  • Se guiden til, hvordan I arbejder med green screen i SkoleTube (i eksemplet laves en nytårstale, men princippet er det samme). 
  • Find en ensfarvet væg (der skal være tydelig forskel på væggens farve og jeres tøj) og film jeres interview. 
  • Find nu et billede fra Dybbøl (fx på Wikipedia) og klip baggrunden ind. 
  • Vis jeres små reportager for hinanden i klassen.