Skru tiden tilbage til 1864, og forestil dig, at du er en dansk soldat. Fortæl i et brev din familie om kampene ved Dybbøl den 18. april 1864.
Af Stine Jul Rasmussen
Stormen på Dybbøl
Stormen på Dybbøl var et afgørende slag i krigen i 1864. Krigen blev udkæmpet mellem Preussen og Østrig på den ene side og Danmark på den anden side. Slaget er et af de mest kendte slag i Danmarks historie. Det blev udkæmpet den 18. april 1864, hvor de danske skanser ved Dybbøl blev stormet, og de danske tropper endte med at flygte til øen Als.

Tyske og danske soldater i kamp ved skanserne under Stormen på Dybbøl i 1864.
Det Kgl. Bibliotek.
Opgave - del 1
Denne del skal I lave sammen i klassen. Først skal I blive klogere på Stormen på Dybbøl. I skal først læse en tekst, der beskriver, hvad der skete i under Stormen på Dybbøl. Derefter skal I læse en kilde, hvor en soldat fortæller om sine oplevelser i slaget. TIl sidst kan I læse om slaget i et leksikon.
- Læs i fællesskab teksten om Stormen på Dybbøl
- Læs også kilden, som I finder herunder. I teksten fortæller Wilhelm Dinesen om kampene ved Dybbøl. Hjælp hinanden med at læse den gamle tekst, der indeholder flere gamle og svære ord.
- I kan også læse om Stormen på Dybbøl i Grænseforeningens leksikon: Slaget på Dybbøl.
-
Fra ottende brigade
Wilhelm Dinesen er far til forfatteren Karen Blixen. Han deltog som 18-årig i Slaget på Dybbøl, hvor han kæmpede i ottende brigade. I 1889 beskrev han sine oplevelser i bogen Fra ottende brigade, hvor uddragene her stammer fra. En brigade er en stor afdeling af hæren, der består af flere tusinde mand.
Først beskriver Dinesen, hvordan kanonerne pludselig er helt stille klokken 10.00 om morgenen, lige før angrebet, starter (s. 62):
”Paa Slaget 10 hørte Kanonilden pludseligt op. Vi studsede, sprang op, lyttede. Den rumlen, vi hørte, som af en Vogn paa en frossen Vej, var Geværilden. Det var Stormen (…) Nu begyndte Fjendens Kanonild igen, Granaterne faldt tæt om os, Geværkuglerne peb og hvinede.”
Dinesen beskriver derefter, hvordan en voldsom kamp fandt sted ved Dybbøl Mølle. Først trængte danskerne frem, og de kæmpede hårdt både inde i og udenfor møllen (s. 69-70):
”Straks fra Angrebet Begyndelse strakte Fjendens Ild mange af vore Folk til Jorden, og efterhaanden som vi trængte paa og Fjendens flygtende tropper optoges af bagved værende, tiltog Ilden i voldsomhed. Døde og saarede Preussere og Danske bedækkede Valpladsen. Nogle af min Folk opsamlede preussiske Geværer, som de mente var bedre end vore, men jeg befalede dem at bruge deres egne. Da vi naaede et Gærde, gjorde vi et lille Holdt, men straks gik det fremad igen, og Fjenden flygtede, indtil vi naaede op til Dybbøl Mølle (…) Knauer faldt tæt ved Møllen, men hans Folk sluttede sig til Redsteds, stormede med dem Møllen fra alle sider, nedskød, nedstødte og nedtrampede alt, som satte sig til Modværge, og trængte efter de forfærdede Fjender ind i selve Bygningen. Her var ikke Plads til at sigte eller til at bruge sin Bajonet; man smed Geværerne, trak Sablen, sloges på Næverne. Redsted stod udenfor Møllen; han hævede sig paa Armene for at se ind ad et Vindue; en Preusser satte Geværet til hans Hoved og trykkede løs: Røg og Blod, Vaabenlarm og Skrig fyldte Pladsen; men de Danske trængte frem.”
Så beskriver Dinesen, hvordan tyskerne kaster friske folk ind i kampen i form af fire bataljoner. En bataljon er en militær enhed på typisk 500-800 mand. Da de friske folk sættes ind, taber danskerne kampen om Dybbøl (s. 70):
”Da kastede Brigaden Canstein 4 friske Batailloner i Ilden. Efter dem fulgte Brigaden Raven. Det Stød, der rettedes mod Møllen, var overvældende; alt knustes (…) Og da Møllen faldt, kunde vi, der laa udenfor, i stadig Skydning med Fjenden i Fronten, ikke holde os, navnlig da den i vor Flanke fremrykkende Fjende beskød os paa langs: vi veg, og vi saa, at Kampen om Dybbøl var endt.”
Herefter trækker danskerne sig tilbage til øen Als, og Dinesen beskriver, hvor utroligt mange danskere, både kommandører (ledere i hæren) og soldater, der var døde, sårede eller taget til fange på markerne ved Dybbøl (s. 73):
”Efterhaanden samledes Stumperne. Regimentet frembød et ynkeligt Skue: de tre sidste Timer paa Dybbøl havde været haarde. Regimentschefen var saaret og fangen; den ene Bataillonskommandør og de 6 Kompagnikommandører faldne de to andre Kompagnikommandører haardt saarede og fangne, Halvdelen af Mandskabet var bleven på Dybbøl Marker”.
Kilde: W. Dinesen: FRA OTTENDE BRIGADE, 2. oplag, 1945, Gyldendal.
Opgave - del 2
Denne del skal laves alene. Forestil dig nu, at du er en soldater, der har deltaget i Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Efter mange dages angreb blev preussernes kanoner pludselig stille den morgen lidt før klokken 10. Herefter kom angrebet. Det blev, som I har læst om i klassen, et blodigt slag, der endte med, at de danske soldater måtte trække sig tilbage til øen Als.
- Skriv et brev hjem til din familie.
- Du kan f.eks. fortælle om:
- Hvordan havde du det i dagene op til slaget? Hvordan var det at blive beskudt af fjendens kanoner i mange dage og reparere skanserne om natten?
- Hvordan var det at vente på preussernes angreb? Hvad tænkte du om morgenen, da der blev helt stille, inden slaget gik i gang?
- Hvad tænker du om selve slaget og resultaterne af det?
- Hvorfor tror du, at I tabte slaget?
- Hvordan så der ud ved Dybbøl, da slaget var slut?
- Hvad vil du sige til din familie, inden du måske skal deltage i endnu et slag?

Ødelæggelserne var store ved de danske skanser i Dybbøl efter slaget den 18. april 1864.
Det Kgl. Bibliotek.