Tilbage til temalisten

Tegneserie om Stormen på Dybbøl (4.-6. klasse)

Lav en tegneserie om Stormen på Dybbøl.

Af Stine Jul Rasmussen

Stormen på Dybbøl

Stormen på Dybbøl var et afgørende slag i krigen i 1864, der blev udkæmpet mellem Preussen og Østrig på den ene side og Danmark på den anden side. Slaget er et af de mest kendte slag i Danmarks historie. Det blev udkæmpet den 18. april 1864, hvor de danske skanser ved Dybbøl blev stormet, og de danske tropper endte med at flygte til øen Als.

Opgave - del 1

  • Læs i fællesskab i klassen teksten om Stormen på Dybbøl
  • Tal om, hvad der gjorde særligt indtryk på jer.
  • Hvad lagde I særligt mærke til i teksten?

Opgave - del 2

  • Lav hver især en tegneserie om Slaget ved Dybbøl i 1864. 
  • Vælg en af disse opgaver:
    • Print billedet med tegningen, der viser begivenhederne i 1864 (find tegningen ude i højre side). Herefter kan du klippe billederne ud, lime dem på papir og indsætte tale/tanke-bobler til hver tegning. 
    • Tegn selv. Inddel f.eks. et papir i seks felter, og tegn en tegning til hvert afsnit i teksten.
    • Lav en tegneserie med fokus på det, der gjorde særligt indtryk på dig i teksten.
    • Lav en digital tegneserie i Pixton eller et andet program.
Udsnit af tegning fra Grænseforeningen, der viser begivenheder i forbindelse med krigen i 1864.

Udsnit af tegning fra Grænseforeningen, der viser begivenheder i forbindelse med krigen i 1864.

Illustration: Grænseforeningen