Af Per Oeztmann 

Mindretallene i det dansk-tyske grænseland

Da den dansk-tyske grænse blev ændret i 1920, kom der på hver side af grænsen et​ natio​​nalt​ mindretal. På den danske side af grænsen var der et tysk mindretal, og på den tyske side af grænsen var der et dansk mindretal.

Den nye grænse

Grænseændringen i 1920 skete efter en folkeafstemning, hvor befolkningen kun havde mulighed for at vælge mellem Danmark eller Tyskland. Det var et enten-eller. Mange følte sig mest som slesvigere, men nu skulle de bestemme sig for enten at være danske eller være tyske. 

Da den nye grænse var blevet fastlagt i 1920, skulle befolkningen på begge sider af grænsen finde ud af at leve i den nye virkelighed. Både på den tyske og den danske side skulle mindretallene finde ud af at leve sammen med flertalsbefolkningen. Det var ikke nogen let opgave.  

To adskilte grupper

I mange år efter grænsen blev fastsat i 1920, oplevede mindretallene at blive diskrimeret, og de levede så vidt muligt adskilt fra flertalsbefolkningen. Mindretallene opbyggede en form for minisamfund med egne butikker, skoler, biblioteker, sundhedstjeneste osv. I princippet kunne man leve som dansker fra vugge til grav, selvom man boede i Tyskland. Man blandede sig helst ikke med flertalsbefolkningen, så børnene legede ikke med hinanden, og man blev ikke kæreste med nogen, der var dansk, hvis man følte sig tysk. 

Situationen under og efter 2. Verdenskrig

2. Verdenskrig gjorde ikke situationen lettere. Blandt de dansksindede i Sydslesvig følte mange sig under krigen tvunget til at tage afstand fra mindretallet for ikke miste deres job. Efter krigen ville mange til gengæld gerne være en del af mindretallet, bl.a. fordi børn på de danske skoler fik mad og tøj fra Danmark. De blev af flertalsbefolkningen kaldt ”Speckdänen” (flæskedanskere).  

I det tyske mindretal støttede mange nazismen i håbet om at få grænsen flyttet igen. Det blev en del af dem straffet for efter krigen. Mange mindretalsbørn på begge sider af grænsen oplevede f.eks. at blive udsat for meget grov mobning. 

København-Bonn Erklæringerne

I 1955 blev København-Bonn Erklæringerne vedtaget, og disse to erklæringer var med til at sætte gang i en positiv proces i grænselandet. Erklæringerne gav mindretallene en række rettigheder og gjorde dem til ligeværdige borgere. Mindretallene blev ikke bare mere og mere accepteret, de kom efterhånden også til at spille en vigtig rolle i udviklingen af grænselandet. 

Samarbejde

I takt med at tilliden mellem flertal og mindretal er vokset, er mindretallene på flere og flere områder blevet vigtige samarbejdspartnere. Deres kendskab til både det danske og det tyske sprog og til både dansk og tysk kultur gør dem til gode brobyggere - både når politikerne gerne vil lave aftaler hen over grænsen, og når virksomheder gerne vil sælge deres varer i nabolandet. 

Mindretallenes politiske partier får i dag også stemmer fra flertalsbefolkningen. Mange synes nemlig, at de er gode til at arbejde for at forbedre lokale forhold i grænselandet. Det betød, at det danske mindretal i 2021 fik valgt Stefan Seidler ind i Forbundsdagen i Berlin. Ved kommunalvalget i Danmark det samme efterår blev Jørgen Popp Petersen fra det tyske mindretal borgmester i Tønder. 

Faustball

Et andet eksempel på, at man i grænselandet er gået fra "mod hinanden" til "med og for hinanden", er Faustballlandsholdet. Faustball bliver spillet mange steder i Tyskland, men i Danmark er det kun det tyske mindretal, der dyrker sportsgrenen. Så når der er internationale mesterskaber, er det spillere fra det tyske mindretal, som stiller op for Danmark. 

Alt er ikke fryd og gammen 

Der kan dog stadig opstå uenigheder. F.eks. når det tyske mindretal gerne vil have to-sprogede byskilte i Sønderjylland. Det er sønderjyderne ikke helt klar til endnu. På den anden side af grænsen bliver man til gengæld i Flensborg mødt af byskilte både på dansk og tysk. 

Så selvom der kan opstå uenigheder, er det dansk-tyske grænseland et sted, man kikker hen, når man gerne vil blive klogere på, hvordan man skaber anerkendelse og samarbejde mellem mindretal og flertal.