Af Per Oetzmann

Grænselandet før og nu

Et grænseland er et område, som er placeret op ad en grænse mellem to lande. Der findes ikke nogen fast definition på, hvor stort eller småt et grænseland er, eller hvor langt det rækker ind i de to lande. 

I grænselandet mellem Danmark og Tyskland har grænsen ligget samme sted i mere end 100 år, men spørgsmålet om, hvor grænsen skulle ligge, har tidligere givet anledning til mange krige. Grænsen er blevet flyttet frem og tilbage flere gange, indtil den for lidt over 100 år siden fik den nuværende placering.

Danmark i 1864

Tilbage i 1864 var Danmark faktisk en del større, end det er i dag. Danmark bestod i grove træk af de landsdele, som vi kender, nemlig Jylland, Fyn, Sjælland og øerne. Dertil kom hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Også Grønland, Færøerne og Island var en del af Danmark sammen med Dansk Vestindien. 

Krigen i 1864

I 1864 udbrød der krig mellem Danmark på den side og Preussen og Østrig på den anden side. Dengang så Tyskland ikke ud, som det gør i dag, men var i stedet opdelt i mange små stater. Danmark kom i krig mod to af disse, nemlig Preussen og Østrig. Krigen varede ikke ret længe, og den blev faktisk afgjort ved nogle enkelte slag. 

Det sagnomspundne forsvarsværk Danevirke, som i dag ligger i Tyskland, blev den 5. februar 1864 opgivet uden kamp, og den danske hær trak sig i nattens mulm og mørke tilbage til skanserne ved Dybbøl. Dybbøl blev derefter belejret af preusserne frem til slaget den 18. april 1864. Den 18. april klokken 10 om formiddagen angreb de preussiske tropper Dybbøl Skanse. Og allerede klokken 14 blev de sidste danske soldater nødt til at forlade skanserne og flygte til øen Als. Slaget er kendt som Stormen på Dybbøl.

Krigens afslutning og en ny grænse

Efter slaget ved Dybbøl mødtes Danmark og Preussen til fredsforhandlinger i London, men da de ikke kunne blive enige, fortsatte krigen, og den 29. juni 1864 indtog preusserne Als. Krigen endte med, at Danmark pludselig var blevet meget mindre, og at grænsen mellem Danmark og Tyskland kom til at ligge ved Kongeåen. 

Genforeningen

54 år senere, i 1918, havde Tyskland tabt 1. Verdenskrig, og grænsen blev ændret på ny. Denne gang skulle folket bestemme, hvor grænsen skulle gå. Den 10. februar og den 14. marts 1920 blev der afholdt afstemninger i grænselandet, hvor befolkningen skulle vælge mellem Danmark og Tyskland. Resultatet blev, at Slesvig blev delt, og Nordslesvig, som er det, vi i dag kalder Sønderjylland, blev en del af Danmark. Sydslesvig blev en del af Tyskland. 

Ikke alle var lige begejstrede for afstemningens resultat. Godt nok havde flertallet bestemt, men tilbage stod en stor gruppe på hver side af grænsen, som havde ønsket et andet resultat. Det er derfor, der i dag findes nationale mindretal både nord og syd for grænsen, nemlig det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvig, Sønderjylland.

Det danske og det tyske mindretal

I mange år levede de to mindretal uden megen kontakt til flertallet, der heller ikke havde den store interesse i at blande sig med mindretallet. Især danskerne var på grund af de mange tidligere krige med Tyskland ikke interesserede i det tyske mindretal. Men i 1955 besluttede regeringerne i Danmark og Tyskland, at der skulle være bedre forhold for de to mindretal. Derfor lavede de København-Bonn Erklæringerne, som gav de de to mindretal rettigheder til f.eks. at lave deres egne skoler. Herefter blev forholdet mellem flertallet og mindretallet bedre.

I det dansk-tyske grænseland er der i dag et godt samarbejde og en accept af, at fællesskaber kan bygges op omkring mange ting, samt at man godt kan rumme flere nationale identiteter. Et stærkt fællesskab kan sagtens rumme forskelligheder.