Af Per Oetzmann

Hvad er national identitet?

Hvor tit tænker du over din nationale identitet? For mange mennesker er det ikke noget, de tænker så meget over.

National identitet handler om et fællesskab mellem en gruppe mennesker. Fællesskabet kan være knyttet til sprog, historie, myter og traditioner. En nationalstat er tit rammen om sådan et fællesskab. I en nationalstat har de fleste mennesker samme nationalitet. Flertallet af dem, der bor i nationalstaten Danmark, opfatter sig f.eks. som danskere og føler, at dansk er deres nationale identitet. 

Er du tysk eller dansk?

I 1920 skulle befolkningen i det tidligere hertugdømme Slesvig stemme om, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå. På den ene stemmeseddel stod der “Danmark Dänemark”, og på den anden stod der “Deutschland Tyskland”. Folk, der boede i Slesvig, skulle altså tage stilling til, om deres nationale identitet var dansk eller tysk. Afstemningen endte med, at grænsen fik den nuværende placering. 

Se grænserne mellem Danmark og Tyskland gennem tiden på billedet nederst på siden.

Grænser

Grænsen mellem Danmark og Tyskland kan ses som en linje, der viser, at på den ene side af linjen er der danskere, og på den anden side er der tyskere. Så enkelt er det dog ikke – og det var det heller ikke i 1920. 

På begge sider af grænsen havde nogle nemlig stemt anderledes end flertallet. De mennesker blev til det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. Som udgangspunkt var deres nationale identitet en anden end flertallets. 

København-Bonn Erklæringerne

I mange år havde de to mindretal ikke ret meget kontakt til flertallet. De havde f.eks. deres egne skoler og butikker. Folk fra flertallet var heller ikke specielt interesserede i mindretallet. I Danmark tog mange afstand fra det tyske på grund af de mange krige, der havde været med Tyskland gennem historien.

I marts 1955 vedtog den danske og tyske regering København-Bonn Erklæringerne. De handler om, at det danske og tyske mindretal i grænselandet ikke må diskrimineres, og at alle har lov til at tilhøre det mindretal, de vil. Herefter blev forholdet mellem flertal og mindretal bedre. 

Fra ”mod hinanden” til ”med hinanden”

I dag taler man om, at flertal og mindretal i grænselandet er gået fra at være mod hinanden til at være med hinanden. Det danske og det tyske mindretal har stadig deres egne skoler, men alle handler i de samme butikker, og man kan som dansker f.eks. godt spille håndbold i en tysk klub.

Både dansk og tysk

Og så er der det med den nationale identitet. Hvis man vokser op i det danske eller det tyske mindretal, er man tit knyttet til begge fællesskaber. Man kan altså være både dansk og tysk. 

For nogle er fællesskabet i mindretallet det vigtigste fællesskab, men i grænselandet er der i dag fokus på, at fællesskaber kan bygges op omkring mange ting, og at man godt kan rumme flere nationale identiteter. Et stærkt fællesskab kan sagtens rumme forskelligheder.

Grænser mellem Danmark og Tyskland gennem tiden: