Tilbage i 1920 tog den daværende konge sagen i egen hånd og afsatte regeringen. Ville det mon kunne ske i dag?
Christian 10 møder danskere fra Flensborg ved grænsen ved Kruså i 1920.
Ukendt fotograf, 1920. Det Kgl. Bibliotek
Af Anders Peter Nielsen
Introduktion
Da den dansk-tyske grænse skulle fastlægges efter 1. Verdenskrig fik indbyggerne i Slesvig mulighed for at stemme om, hvilket land de ønskede, at deres område skulle høre til. Tanken var, at folket selv skulle vælge, så grænsedragningen kunne foregå med udsigt til så få fremtidige problemer i området som muligt.
Alle var dog ikke enige i afstemningsresultatet. F.eks. ønskede kongen, at byen Flensborg skulle ligge på den danske side af grænsen, selvom det overvejende flertal i byen havde stemt for at blive en del af Tyskland. Disse uenigheder førte til det, der kaldes Påskekrisen, og det er netop de begivenheder omkring påsken 1920, som I skal arbejde med i denne aktivitet.
Opgave
1. Gå sammen to og to.
2. Tal kort sammen om, hvad I ved om Påskekrisen i 1920. Kan I ikke huske så meget, så kan I læse eller genlæse teksten.
3. Læs nu kilde 1 (Uddrag af Christian 10.'s dagbog) og kilde 2 (Uddrag af Grundloven).
4. Diskuter følgende spørgsmål:
- Var det den rigtige beslutning, Christian 10. traf tilbage i 1920? Begrund jeres svar.
- Hvordan er magten fordelt ifølge Grundloven?
- Tror I, at Frederik 10. ville kunne afsætte den danske regering på samme måde, som hans forgænger gjorde i 1920? Begrund jeres svar.
5. Saml fælles op i klassen, og diskuter jeres svar på spørgsmålene.
-
Kilde 1: Uddrag af Christian 10.s dagbog
"Den politiske Situation havde udviklet sig jævnt i det sidste Aar til en Utilfredshed med Ministeriet Zahles egenmægtige og hensynsløse Optræden på andres Mening i sin egen Administration og Dispositioner saavel indad som udad. Kulminationen var, at Grundloven i Decbr. 1919 blev forkastet, og senest ved Finanslovsbehandlingen i Landstinget i Marts 1920, hvor ingen Diskussion rejstes paa de enkelte Konti, saaledes at ingen af Ministrene fil lejlighed til at sige et Ord.
Jeg havde, efterhaanden som de enkelte Faser forelaa, fremført overfor Statsm.[C. T.] Zahle det uholdbare ved Situationen og tilraadet ham til at udskrive Valg uden at demissionere, saaledes at Nationen selv kunde tale, da Folkets Vilje ikke var hørt siden 1913. (...)
Da saa slutteligt Kravet om Valg var bleven manifesteret ved Oppositionspartiernes Offentliggørelse af deres Krav, hvortil selv det radikale Parti havde sluttet sig ved en Udsendelse af et Valgkrav, fandt den afgørende Samtale mellem mig og Statsm. [C. T.] Zahle sted.
Uheldigvis indtraf denne situation samtidig med, at Rigsdagen havde Paaskeferie, hvad vanskeliggjorde Konferencerne for mig, om end jeg stedsehavde holdt Føling med Oppositionen, og min Indgriben var saaledes ikke foregaaet uden nøje Overvejelse fra min Side - da jeg selv delte kravet om Valg.
Samtalen mellem Statsminister [C. T.] Zahle og mig foregik uden nogen Bitterhed fra hverken hans eller min Side, og først et par Timer senere erklærede de Radikale og Socialdemokraterne Generalstrejke, og derved vanskeliggjordes den politiske Situation ved den Uro, der greb Sindene overalt i Landet, ikke mindst i Kbenh."
Kilde: Uddrag fra Christian 10.'s dagbog gengivet i "Rytterkongen" af Knud J.V. Jespersen. København: Gyldendal, 2007, side 281.
-
Kilde 2: Uddrag af Grundloven fra 1866 og 1953
Grundloven fra 1866:
§ 2.
Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.§ 13.
Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.Kilde: Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866, Danmarkshistorie.dk
Grundloven fra 1953:
§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.§ 14
Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.
Kilde: Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1953. Grundloven.dk