Tilbage til temalisten

10 spørgsmål om Påskekrisen (7.-9. klasse)

Hvor meget ved du mon om den politiske krise, der udspillede sig i påsken 1920?

Damgaard Holger 1920 Det Kgl Biblioteks Samling

Demonstration i København i anledning af afstemningsresultatet i zone 2 i i 1920.

Damgaard Holger, 1920. Det Kgl Biblioteks Samling

Af Anders Peter Nielsen

Introduktion

Påskekrisen i 1920 opstod på baggrund af, hvordan magten var fordelt mellem kongen, regeringen og Folketinget tilbage i 1920. Årsagen var afstemningen i grænselandet om, hvorvidt de forskellige områder skulle høre til Danmark eller Tyskland. 

I aktiviteten her bliver du klogere på forløbet om til Påskekrisen, hvad der skete i påskedagene og ikke mindst, hvilke konsekvenser det fik for forholdet mellem konge, regering og Folketing i årene efter. 

Opgave

1. Læs eller genlæs teksten Påskekrisen i 1920. Mens du læser, skal du lede efter svar på nedenstående spørgsmål: 

  • Hvorfor skulle der være en afstemning i grænselandet i 1920?
  • Hvad var konsekvensen af afstemningsresultatet for Flensborg?
  • Hvordan tog den danske konge imod resultatet, og den måde det påvirkede Flensborg?
  • Hvem var den danske statsminister under Påskekrisen i 1920?
  • Hvorfor blev statsministeren fyret af Kong Christian 10.?
  • Hvad, håbede kongen på, ville ske, hvis der blev udskrevet folketingsvalg?
  • Hvad var befolkningens reaktion i København efter afskedigelsen af statsministeren?
  • Hvad var formålet med den midlertidige regering under Otto Liebe?
  • Hvad er en generalstrejke, og hvorfor opstod den trussel i 1920?
  • Hvad var resultatet af Påskekrisen, og hvordan blev det forhindret i at gentage sig i fremtiden?

2. Diskuter svarene med din sidemakker - er I kommet frem til de samme svar?