Vi taler meget om Genforeningen som noget positivt, men for nogle mennesker var det en trist begivenhed, da den nuværende dansk-tyske grænse blev fastlagt.
Oppyntet gade i sønderjysk by i forbindelse med Genforeningen.
Ukendt fotograf, 1920 Det Kgl Biblioteks samling.png
Af Anders Peter Nielsen
Genforening eller grænsedragning
Du ved det sikkert ikke, men i det danske mindretal syd for grænsen kalder de det slet ikke Genforeningen. I stedet taler de om grænsedragningen. For de blev jo ikke genforenet med nogen, men skulle forsat bo i Tyskland. Især i tiden lige efter 1920 følte mange dansksindede på den tyske side af den nye grænse sig svigtet.
Nord for den nye grænse var danskerne glade, mens de tysksindede kaldte grænseændringen for Nordslesvigs afståelse. Nordslesvig er det, som af de fleste danskere kaldes Sønderjylland.
Først efter 2. Verdenskrig blev der fundet et mere neutralt begreb for grænseændringen, der nu på begge sider af grænsen omtales som Slesvigs deling.
Opgave
- Gå sammen to og to.
- Undersøg de to kilder, som I finder herunder. Hold øje med:
- Hvem er afsenderen?
- Hvornår er kilden fra?
- Hvilke holdninger kommer til udtryk i kilden?
- Bruges der historiske eksempler som en del af argumentationen?
- Husk at tage noter undervejs.
-
Kilde 1: Dansk petition fra 2. zone til Den internationale Kommission fra 29.3, 1920.
"Vi undertegnede danske Mænd og Kvinder i Flensborg henvender os til den høje internationale Kommission med et Fortvivlensens Raab om ikke at udlevere os. Fra vi var Børn, har vi under preussisk Voldsherredømme værget om vor Danskhed, baaret oppe af et ukueligt Haab om Befrielse.
Da den preussiske Militarisme blev slaaet ned af de Allieredes Hære, rørte der sig en vidunderlig Forjættelsens Glæde i alle danske Flensborgeres Hjerter. Det blev gjort os vanskeligt at komme hjem. (...) 7.500 stemmeberettigede Flensborgere har trods alt stemt for Danmark. Skal de udleveres til Preussen, saa vil de blive Genstand for Had og Hævn og Forfølgelse. Den er begyndt. (...)
Gives Flensborg tilbage til Tyskland, saa stødes en i to Menneskealdre underkuet, men trofast Befolkning ud i den sorteste Fortvivlensens Nat. Der vil høres et Smertens Skrig fra dem, der er prisgivet til Forfølgelse".
(Brevet til den Internationale Kommission var underskrevet af 8911 personer).
Kilde: Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie IV, Institut for grænseregionsforskning, 2001.
-
Kilde 2: Mål og opgaver for "Velfærds- og skoleforeningen for Nordslesvig", nok fra 1920.
"Velfærds- og skoleforeningen for Nordslesvig har til formål - åndeligt, moralsk og fagligt- at støtte den tyske befolkning i det Nordslesvig, der nu er afstået til Danmark, særligt tyske, nationale aktiviteter, primært ved at underholde egnede uddannelsesinstitutioner.
Den er ikke en politisk forening og vil derfor ikke skabe en løsrivelsesbevægelse i det afståede område.
(...)
Den (Velfærds- og skoleforeningen, red.) anser det fremfor alt sin pligt at skaffe de midler, der kræves til dets formål, og vil forsøge gennem oprettelsen af lokal- og amtsforeninger i det tyske fædreland at drage omsorg for, at hver tysker forsat vil være sig bevidst, hvad han skylder de forladte brødre nordpå i deres vanskelige kamp for at hævde deres tyskhed.
"Velfærds- og skoleforeningen" vil ikke skabe noget kunstigt. Den støtter sig tværtimod på de tyske nordslesvigeres alvorlige vilje til at hævde deres tyskhed over for Dannebrog. Hver tysker i det danske Nordslesvig skal kunne føle sig som et medlem af det store tyske åndelige fællesskab.
Hurtig hjælp til de tyske nordslesvigere er nødvendig!
Lad ikke de tyske brødre i de afståede områder i stikken!".
Kilde: Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie IV, Institut for grænseregionsforskning, 2001.
- Gennemgå de to kilder i klassen.
- Skriv nogle af jeres tanker og eksempler på holdninger op på tavlen.
- Tal om følgende spørgsmål:
- Hvad tænker I om måden, grænsen blev lagt fast på i 1920? Skulle den internationale kommission f.eks. have lyttet til det danske mindretal og den danske konge, der ønskede, at Flensborg skulle være en del af Danmark, selvom 75% af indbyggerne i byen stemte tysk.
- Hvorfor tror I, at mange fra det tyske mindretal under 2. Verdenskrig håbede på, at grænsen ville blive ændret igen?
- Hvilket begreb, mener I, passer bedst til begivenhederne i 1920? Genforeningen, Slesvigs deling, Grænsedragningen, Nordslesvigs afståelse - eller måske noget helt femte?