Af Per Oetzmann og Stine Jul Rasmussen

Hvad er en grænse?

At der er grænser mellem forskellige lande, er ikke noget vi går og tænker over i hverdagen. Sådan har det jo altid været. Eller har det? 

Grænse er et ord, der kan være svært at forklare. Det kan nemlig have forskellige betydninger, alt efter i hvilken sammenhæng det bruges. Vi kan tale om geografiske grænser. Det er dem, der adskiller lande. Vi kan også tale om personlige grænser. Det handler om, hvad vi hver især vil finde os i, eller hvad vi bryder os om at gøre. Grænse kan desuden sættes sammen med andre ord, f.eks. grænsebom, grænseløs, hårgrænse og afgrænse.

Grænser på et kort

De fleste landkort er lavet på en måde, så hvert land har sin egen farve. På den måde er vi ikke i tvivl om, at der er forskellige lande, og at de adskiller sig fra hinanden. Nationalstater er lande, hvor grænserne er fastlagt efter befolkningens nationalitet. Det vil f.eks. sige, at de fleste, der bor i Danmark, er danskere. Nationalstaterne opstod i løbet af 1800-tallet, og for at skabe et fællesskab indenfor nationalstaten, måtte man kunne skelne mellem os (der var indenfor staten) og dem (der var udenfor staten). Det var derfor vigtigt med en grænse, som tydeligt fortalte, hvor et fællesskab holdt op og et andet begyndte.

Grænsen mellem Danmark og Tyskland

Den måde, som vi i dag organiserer verden på med nationalstater som f.eks. Danmark og Tyskland, er altså kun et par hundrede år gammel. Grænser har gennem tiden været opfattet meget forskelligt, og de fleste grænser har ændret sig flere gange i løbet af historien. Bare når vi kigger på Europa, har mange grænser flyttet sig i løbet af de sidste 150 år. I det dansk-tyske grænseland blev den grænse, vi kender i dag, fastlagt efter en folkeafstemning i 1920. Den nuværende grænse er altså kun 100 år gammel.

Da den nye grænse mellem Danmark og Tyskland lå fast i 1920, blev der sat 280 sten op langs grænsen, og midt på stenene blev hugget en linje, som markerer, hvor Danmark slutter, og Tyskland begynder. Stenene står der stadig og med mellemrum bliver det kontrolleret, at de fortsat står det rigtige sted.

Grænsen er mere end en linje

I mange grænseområder opfatter dem, der bor der, ikke grænsen som en linje, men i stedet som et rum. For dem er det naturligt at bevæge sig frem og tilbage over grænsen. Det kan være, at de bor på den ene side af grænsen og arbejder på den anden. Det kan også være, at den klub, de spiller håndbold eller fodbold i, ligger på den anden side af grænsen. Jo mere åben grænsen er, jo lettere er det at bevæge sig i rummet omkring grænsen. Når vi taler om det dansk-tyske grænseland, handler det netop om det rum, der er rundt om den dansk-tyske grænse.

Hvordan ser grænsen ud?

For mange af dem der bor i grænselandet, har det betydning for deres hverdag, om der er grænsekontrol, eller om de kan bevæge sig frit hen over grænsen uden at tænke over, om de er i Danmark eller i Tyskland. Den måde, den fysiske grænse ser ud, har også betydning for, hvordan man tænker på grænsen.

Når der er en bom eller et hegn ved en grænse, er vi mere tilbøjelig til at tænke på de ting, der adskiller de to sider af grænsen. Så er der mindre fokus på, at vi også har ting til fælles med dem på den anden side. Det kan være let at komme til at tænke på os og dem. 

I det dansk-tyske grænseland er der både danskere og tyskere på begge sider af grænsen. Det er derfor ikke os på den ene side og dem på den anden side. I grænselandet handler det ikke kun om at have et nationalt fællesskab, men også om at have fællesskaber på tværs af nationalitet og på tværs af grænsen.