Teksten på denne side fortæller om, hvordan den danske grænse har flyttet sig gennem tiden. På siden findes også aktiviteter med fokus på grænser.
Af Per Oetzmann
Hvorfor flytter grænserne sig?
Der kan være mange grunde til, at grænser mellem to eller flere lande forandrer sig. I historiens løb har de fleste lande oplevet, at grænserne har forandret sig.
Grænser er ofte blevet forskudt eller flyttet på grund af krige. Tidligere var det meget vigtigt for Europas lande at være så store som muligt, og konger og adelsmænd blev ofte målt på, hvor gode de var til at føre krig og til at gøre deres land større og mere magtfuldt. Derfor var landene ofte i krig med deres naboer, og Danmark har også gennem tiden mange gange været i krig med både Tyskland og Sverige.
En anden grund til, at grænser flyttes, kan være, at ét land er i besiddelse af noget, som et andet land gerne vil have. Det kan f.eks. være råstoffer som olie og træ eller vigtige steder som f.eks. en havn. Kampen om retten til bestemte ting har gennem tiden ført til både kamphandlinger og krige.
Den danske grænse har også flyttet sig
Tiderne i Danmark har ikke altid været så rolige, som de er i dag. Rent faktisk har der i langt det meste af den tid, Danmark har bestået, været krige og konflikter med andre lande. Grænsen mellem Danmark og Tyskland har også bevæget sig en del i tidens løb. De tre vigtigste ændringer kan du læse om her.
Grænsen før 1864
Op til den 2. Slesvigske Krig, der varede fra 1848 til 1850, gik den danske grænse ved Kongeåen. Syd for grænsen lå to hertugdømmer, Slesvig og Holsten, som den danske konge var hertug over. Så på en måde var de to hertugdømmer en del af Danmark. Grænsen til de tyske lande gik ved Altona/Elben.
Grænsen efter 1864
I krigen i 1864 tabte Danmark hertugdømmerne til Preussen, og grænsen mellem Danmark og Tyskland kom til at ligge ved Kongeåen.
Grænsen efter 1920
Da Tyskland havde tabt 1. Verdenskrig, ændrede grænserne sig igen. Denne gang blev der afholdt en folkeafstemning. Resultatet blev, at hertugdømmet Slesvig blev delt. Det betød, at Nordslesvig, det område der i dag kaldes Sønderjylland, hvor et flertal havde stemt dansk, blev en del af Danmark, og Sydslesvig (og Flensborg), hvor et flertal havde stemt tysk, blev en del af Tyskland.
Illustrationen viser grænsen mellem Danmark og Tyskland før 1864, efter 1864 og efter 1920.
Illustration: Grænseforeningen
Grænsekontrol og Schengen-samarbejde
Grænsekontrol betyder, at man kontrollerer de personer og varer, der kommer over grænsen. I Danmark er grænsekontrol en del af politiets arbejde. Grænsekontrollen ved de danske grænser afhænger af, hvor de rejsende ankommer fra. Hvis du f.eks. har været en tur i Paris med flyet, skal du ikke vise pas, når du kommer tilbage til Danmark, fordi Frankrig er med i Schengen-samarbejdet.
Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem 26 lande i Europa. Samarbejdet betyder, at der som udgangspunkt ikke er grænsekontrol, når du rejser fra et Schengen-land til et andet. Danmark indtrådte i Schengen-samarbejdet den 25. marts 2001.
Midlertidig grænsekontrol i Danmark
Schengen-reglerne giver mulighed for at landene kan indføre en midlertidig grænsekontrol, hvis er trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i landet.
Den 4. januar 2016 blev der indført midlertidig grænsekontrol ved grænsen mod Tyskland, da regeringen mente, at der var en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Politiet udfører denne kontrol som stikprøver ved grænseovergangene mod Tyskland.