En røvet datter lyder voldsomt. Nederlaget i 1864 og tabet af store dele af Jylland, som citatet med den røvede datter henviser til, påvirkede også mange danskere flere år efter.
Afstemningsplakat fra afstemningen om grænsedragningen i 1920.
Tegning af Joakim Skovgaard med tekst af Henrik Pontoppidan, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Af Anders Peter Nielsen
Digtet "Sønderjylland"
Når det sker store ting i samfundet, påvirker det ofte kunsten. Derfor kan du finde mange eksempler på malere, forfattere m.m., der har skabt værker om området og de historiske begivenheder. En af dem af Henrik Pontoppidan, der i 1918 skrev digtet "Sønderjylland".
Digtet blev skrevet som en bestillingsopgave fra redaktøren på magasinet "Ude og hjemme", der håbede og forventede, at grænsen mellem Danmark og Tyskland ville blive ændret på grund af den fredsaftale, der blev indgået efter 1. Verdenskrig. Her var et af kravene til Tyskland nemlig, at de skulle afgive landområder, der tidligere havde tilhørt andre lande.
Opgave
- Tal med en eller to andre i klassen om, hvad I kan huske om krigen i 1864.
- Læs nu Henrik Pontoppidans digt "Sønderjylland".
- Tal sammen om, hvad ordene Sagn, Drømmesyn, forkyndes, Favn, Bolt og Fangejern betyder, og hvorfor I tror, at Pontoppidan har valgt dem. Overvej, om der er andre ord, som I ikke forstår og skal slå op. Brug evt. sproget.dk til at undersøge betydningen af ordene.
- I digtet står der også vendinger som "Striden for din Ære" og "Seks tusind unge Sønners Liv var dine Løsepenge!". Hvad tror I, at forfatteren mener med dem?
- Gennemgå jeres svar med en anden gruppe eller i klassen.
-
Kilde 1: SØNDERJYLLAND
"Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:
en røvet Datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage!Det sker, hvad som et Drømmesyn har straalet for vor Tanke!
Til Sommer vajer Dannebrog igen paa Dybbøl Banke!
Velkommen hjem til Moders Hus, vor Søster Hjertenskære!
Saa bleg du blev i Kæmpens Favn i Striden for din Ære!
Du sad i Bolt og Fangejern til Spot for vilde Drenge.
Seks tusind unge Sønners Liv var dine Løsepenge!Men du vil ingen Sørgefest! Mens Taaren Øjet brænder,
Du skjuler stolt, hvad ondt du led i hine Bøddelhænder.Du kommer klædt i Hvidt og Rødt og smiler os imøde.
Hil dig, vor Moders Øjensten, i Nytids-Morgenrøde".
Henrik Pontoppidan, 1918. Sønderjyske Digte og Sange. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1947.