Herunder findes en række aktiviteter og en tekst, som kan bruges i arbejdet med optakten til Genforeningen 1920.

Optakten til Genforeningen 1920

For at undgå fremtidige konflikter efter 1. Verdenskrig blev det besluttet, at den nye dansk-tyske grænse skulle fastlægges på baggrund af en række folkeafstemninger i 1920.

Grænsen før 1920 

Efter det danske nederlag i 1864 kom grænsen mellem Danmark og Tyskland til at ligge ved Kongeåen. Da grænsen blev flyttet som resultat af folkeafstemningerne i 1920, betød det, at Danmark mistede et stort landområde og en stor del af befolkningen.  

Danmark og de tre hertugdømmer. Billedet viser grænsen ved Kongeåen efter 1864.

Kortet viser Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. På kortet er det markeret, hvor grænsen kom til at gå efter krigen i 1864.

danmarkshistorien.dk

Afslutningen på 1. Verdenskrig 

I årene fra 1914 til 1918 var store dele af Europa og resten af verden involveret i det, som vi i dag kalder 1. Verdenskrig. Danmark forholdt sig neutralt og kom derfor igennem krigen uden at skulle vælge side. Da krigen sluttede, blev der ved fredsforhandlingerne stillet en række krav til Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn, Det  Osmanniske Rige og  Bulgarien), der havde tabt krigen.  

De nationale mindretal skulle høres

Kravene kom fra USA, der var kommet ind i krigen i 1917 og nu stod på sejrherrernes side. Den amerikanske præsident Wilson lavede en liste med 14 punkter, som Centralmagterne skulle følge. Flere af de oplistede punkter handlede om nationale mindretal og deres rettigheder. 

Det var vigtigt for Wilson, at de nationale mindretal i Europa selv skulle kunne vælge, hvilken nationalstat de ønskede at være en del af. Kravene skyldtes måske, at en af årsagerne til krigsudbruddet i 1914 netop handlede om nationale mindretal og deres rettigheder. 

De dansksindede i Slesvig 

I Slesvig, der under 1. Verdenskrig var tysk territorium, boede der mange dansksindede. De følte sig som danskere, men de var endt med at bo i Tyskland på grund af krigen i 1864.  

De tyske myndigheder i området havde fra 1888 forbudt de dansksindede i Slesvig at tale dansk i skolerne. På den måde prøvede man at få de dansksindede til at blive tyskere. Mange dansksindede mænd var også blevet sendt i krig som en del af den tyske hær.    

Tyskland blev tvunget til at afgive land 

Tyskland var som bekendt en del af Centralmagterne, og som en del af fredsforhandlingerne blev de tvunget til at afgive store landområder. I 1920 sendte sejrherrerne fra 1. Verdenskrig derfor tropper til de tyske områder, hvor der skulle være folkeafstemning om, hvilket land områderne skulle tilhøre. Det var også tilfældet i Slesvig, hvor franske soldater skulle se til, mens lokalbefolkningen stemte om, hvorvidt de fremover ville være en del af Danmark eller Tyskland.  

Fotografi af franske soldater i Flensborg 1920.

Franske soldater i Slesvig i 1920. Soldaterne var udsendt i forbindelse med folkeafstemningen i 1920, hvor folk i Slesvig skulle stemme om, hvorvidt de ønskede at høre til Danmark eller Tyskland.

Det Kgl. Bibliotek