Skriv en historisk fortælling om Slaget ved Isted.
Maleriet "Morgenen efter slaget ved Isted den 25. juli 1850" er malet i 1876. Det var mere end 25 år efter, at slaget blev udkæmpet.
Jørgen V. Sonne, 1876, Statens Museum for Kunst
Af Stine Jul Rasmussen
En historisk fortælling
I denne opgave skal du skrive en historisk fortælling. En historisk fortælling binder historiske kendsgerninger sammen i forfatterens egen fortolkning. Du skal forestille dig, at du er af de overlevende soldater fra Slaget på Isted Hede. Det er morgenen efter slaget, og du står og tænker over, hvad der er sket, og hvad der mon vil ske i fremtiden. I fortællingen skal du både bruge din viden om Slaget på Isted Hede og din fantasi til at lave din egen fortolkning af en soldats oplevelser og tanker.
Opgave - del 1
- Læs først teksten Treårskrigen.
- Læs dernæst om Slaget på Isted Hede i Grænseforeningens leksikon.
- Læs også uddraget af brevet fra soldaten August, der beskriver sine egne oplevelser i Slaget ved Isted.
Det kan være en fordel at læse brevet i fællesskab i klassen, så I undervejs kan tale om svære ord og evt. finde de beskrevne byer på et kort.
-
Uddrag af brev fra August Fridolin Bauer
August skrev brevet til sin far, Johan Daniel Bauer, efter at have deltaget i Slaget på Isted Hede, der fandt sted i Treårskrigen mellem
Danmark og Preussen i 1848-1850.Dannevirke den 26. juli 1850
Kære fader
Når du modtager dette mit brev[,] har alt rygtet om 2 varme dages begivenheder nået dit øre, ja visselig, det var et myrderi uden lige, og vel så blodig som slaget ved Fredericia, men for at begynde med en begyndelse[,] vil jeg fortælle dig hvorledes det hele gik for sig.
August fortæller først om nogle indledende manøvrer, der finder sted den 24. juli 1850. De fortsætter, indtil han natten til den 25. juli sammen med sin bataljon (militær enhed på 450–1.000 mand) og hele brigaden (en brigade består normalt af tre til fem bataljoner og omfatter mellem 3.500 og 5.000 soldater) rykker frem for at drive fjenden længere bort, inden der efter planen skal sættes et
hovedangreb ind. Undervejs falder både kommandører, majorer og kaptajner (ledere i militæret), men August skriver, at det ikke får
danskerne til at tøve:Imidlertid kraften hos den danske lammes ikke så let, vel udbredte skrækken sig ved at se de mange blodige ofre, men harmen
opvækkedes også og frem stormede vore med et raseri uden lige, fjenden kunne ikke modstå, men måtte trække sig tilbage hen imod Isted By, atter her måtte kræfter anvendes…August beskriver herefter, hvordan den danske hær rykker frem mod byen Slesvig, mens de kæmper mod fjenden, og hele rækker af
sårede og døde bliver liggende tilbage. Det er et voldsomt syn:Men hvilket syn frembød hele den egn ikke? i de 12 timer attakken varede opholdt jeg mig ved ambulancen og så de hundrede[,] der som døde og sårede blev bragte bort, dernæst, da vi rykkede frem til Slesvig, hvilke masser af døde lå der ikke af begge partier, hvilke dynger af våben, lædertøj, døde heste, ituskudte affutager og rapperter, hjul etc. og dernæst, hvorledes så byerne ud tror du? hen ved 30
rygende og endnu ej udslukte ruiner af de stolteste og smukkeste huse var det, der betegnede vor vej, kommer nu dertil[,] at vi
passerede vejen om natten hen ved kl. 1[,] så kan du indse[,] hvilket indtryk dette efterlod på mig, et indtryk, der stedse med gru vil
erindres af mig. Mange, mange dyrebare ofre har denne sejr kostet os, tabet ved vor brigade beløber sig cirka til 900 mand og 30
officerer og jeg er temmelig sikker på[,] at hele armeens tab beløber sig i det mindste til 3.000 mand døde og sårede.August forklarer, at også fjenden har lidt store tab:
Her i byen Slesvig befinder sig 3 store bygninger fulde af sårede slesvig-holstenere hen ved 2.500, og hvor mange er nu ikke
transporterede til Rendsborg, hen ved 1000 fanger er tagne, heriblandt flere officerer, samt 4 kanoner.August slutter brevet af med disse ord:
I lang tid og ikke siden jeg drog fra Als har jeg hørt noget hjemmefra, skriv lidt snart som muligt til din
hengivne og kærlige søn
August
Kilde: Hele brevet fra August er gengivet i ”Breve fra et grænseland”, 1. udgave, 2013, Teatermuseet i Hofteateret.
Ordforklaringer
Attakken: angrebet
Affutager: underlag, støtter eller stativer til våben
Rapperter: vogne til kanoner
Rendsborg: dansk fæstning ved floden Ejderen
Opgave - del 2
- Se nu på billedet øverst på siden. Forestil dig, at du soldaten i midten af billedet, der står og ryger på din pibe og kigger ud mod slagmarken, hvor det blodige slag blev udkæmpet dagen før.
- Skriv en historisk fortælling med en jeg-fortæller. Du kan fortsætte historien "Dagen derpå", som er begyndt nedenfor, eller du kan skrive din helt egen begyndelse.
- Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, når du skal skrive din fortælling:
- Hvad oplevede du under slaget?
- Brug teksternes informationer om vejret, luften, der var tæt af krudtrøg, terrænet, der gjorde det vanskeligt at bevæge sig, de mange tusinde soldater, der lå sårede eller døde på slagmarken osv.
- Brug også leksikonets informationer om, præcis hvornår slaget blev udkæmpet, hvor mange der deltog, og hvor mange døde eller sårede der var. - Hvordan har du det lige nu?
- Måske er du lettet over at være i live, måske er du ked af at have mistet en nær soldaterven.
- Måske savner du din familie, eller måske frygter du, at du snart skal i kamp igen? - Hvad tænker du om fremtiden?
- Måske glæder du dig til næste slag, for efter den lille sejr er du sikker på, at I vinder stort næste gang.
- Måske ønsker du bare en fredsaftale, hvor Slesvig er en del af Danmark, og Holsten hører til Tyskland.
- Måske vil du hævne dig, fordi så mange døde, eller måske forstår du godt, hvorfor nogle ønsker at løsrive sig fra Danmark.
- Afslutningsvis kan I læse jeres fortællinger højt for hinanden og tale om, hvilke fordele og ulemper der er ved at høre om historiske begivenheder i historiske fortællinger.
-
Dagen derpå
Det er morgen, solen er stået op, og der ligger en let dis over slagmarken, hvor vi kæmpede i går.
En del af mine kammerater ligger i græsset og sover, nogle tænker, andre græder eller stirrer ud i luften. Jeg har rejst mig op og står nu med min pibe og ryger, mens jeg tænker på, hvad der skete i går – og hvad der mon vil ske i fremtiden.
Vi kæmpede mod den slesvig-holstenske hær, der vil løsrive de to hertugdømmer fra Danmark. Slaget startede klokken to om natten, og det varede uendeligt mange timer. Jeg var ikke med i kampene fra starten, så da jeg om morgenen skulle i kamp, var der allerede mange døde. Jeg…