Treårskrigen

Af Camilla Kremmer Jensen

Efter den slesvig-holstenske bevægelse havde nedsat deres egen regering, ændrede den nationale konflikt karakter og blev i stedet en borgerkrig.  

Krigens første slag fandt sted ved den lille by Bov, der ligger lige nord for Padborg. Her formåede den danske hær efter sejren at sikre kontrol over Slesvig ned til floden Ejderen, der løber gennem det sydligste af Slesvig. 

Preussen og Det tyske Forbund hjælper til

Efter det slesvig-holstenske nederlag besluttede Preussen og Det tyske Forbund at komme den slesvig-holstenske bevægelse til hjælp. Næste slag fandt sted ved Slesvig by den 23. april 1848, og her tabte danskerne. I løbet af de næste måneder var der flere kampe mellem den danske hær og tyske soldater fra blandt andet Preussen, Slesvig og Holsten, men i slutningen af august 1848 sluttedes den første af krigens to våbenhviler.    

Pausen i kampene varede indtil april 1849, hvor danskerne brød våbenhvilen, og krigen blev hermed genoptaget. I de næste uger kæmpede de to modstandere både ved Egernførde Fjord og Kolding, og de danske tropper tabte begge steder. Efter nederlaget ved Kolding besatte de tyske forbundstropper området helt op til Aarhus.   

Udfaldet fra Fredericia  

Natten til 6. juli 1849 fandt "Udfaldet fra Fredericia" sted. Her angreb de danske soldater klokken et om natten byen, der i flere måneder havde været belejret af slesvig-holstenerne. Her lykkedes det den danske hær at slå de slesvig-holstenske belejrere tilbage, mens kuglerne susede om ørerne på dem. Efter slaget ved Fredericia lagde Rusland pres på Preussen og Det tyske Forbund for at indlede fredsforhandlinger med Danmark.  

Slaget på Isted Hede  

I starten af sommeren 1850 sluttede Danmark våbenhvile med Preussen og Det tyske Forbund. Det betød, at de slesvig-holstenske styrker måtte fortsætte krigen på egen hånd. Den 25. juli 1850 led de slesvig-holstenske tropper nederlag i et slag på Isted Hede, der ligger nord for Slesvig by. Her havde de danske tropper efter to dage med hårde kampe og barsk vejr sikret sig en beskeden sejr. Under slaget havde dis og silende regn gjort det nærmest umuligt for soldaterne at orientere sig i det varierende terræn, ikke mindst fordi luften var tæt af krudtrøg. 

Flere danske soldater har i deres breve beskrevet, hvor våde og sultne de var efter det barske slag. Slaget på Isted Hede blev da også borgerkrigens blodigste slag. I alt døde 6400 soldater, mens der var over 1000 sårede.  

Krigen afsluttes  

I løbet af september samme år fandt de sidste krigshandlinger sted, idet de slesvig-holstenske styrker først angreb ved Mysunde og senere Frederiksstad - dog uden større succes. Til sidst stoppede kampene, og slesvig-holstenerne opgav krigen efter pres fra Østrig.  

Danmark havde dermed vundet Treårskrigen med en smal sejr, men spændingerne mellem hertugdømmerne og Kongeriget Danmark sluttede langt fra her.