Hvad kan vi lære af det dansk-tyske grænseland? Det giver Grænseforeningen et bud på i videoen ”For en åben danskhed”.
Grænseforeningens logo tager udgangspunkt i Dybbølmærket, der blev tegnet i 1920 af kunstnerægteparret Agnes og Harald Slott-Møller. I 2007 blev teksten "for en åben danskhed" tilføjet.
Grænseforeningen
Af Stine Jul Rasmussen
Om Grænseforeningen
Grænseforeningen blev grundlagt i 1920 som en paraplyorganisation for foreninger, der ville støtte det danske mindretal, som efter folkeafstemningen og fastlæggelsen af den nye dansk-tyske grænse kom til at bo i Tyskland. En paraplyorganisation er en organisation, der samler flere mindre organisationer med samme formål.
I dag ser Grænseforeningen det som sin opgave at oplyse om erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland, hvor man har bevæget sig fra et fjendskab mellem danskere og tyskere, til at det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark i dag ses som ressourcer. Disse erfaringer er vigtige for at udvikle en generel forståelse mellem forskellige kulturer - og for udviklingen af demokratiet.
Grænseforeningens slogan er: ”For en åben danskhed”.
Opgave
- Se i fællesskab videoen om Grænseforeningen.
- Diskuter disse pointer fra videoen i mindre grupper.
- Gruppearbejde runde 1: Del jer i fem grupper. Hver gruppe skal arbejde med et af nedenstående udsagn og de tilhørende spørgsmål.
- Gruppearbejde runde 2: Lav herefter nye grupper, sådan at der i hver ny gruppe er en person fra hver af grupperne i runde 1. Fortæl i de nye grupper hinanden, hvad I talte om runde 1.
-
Fem udsagn til gruppearbejde
- I DK taler vi meget om dem og os.
Det kan f.eks. handle om nationale mindretal, om folk fra land og by, om mennesker fra forskellige dele af landet eller om mennesker, der ser ud på forskellige måder eller interesserer sig for forskellige ting. Kom med andre eksempler på, hvordan eller hvornår man kan tænke på mennesker i samme land som dem og os? - Efter 2. Verdenskrig skete der langsomt en udvikling fra fjendskab til forsoning mellem danskere og tyskere i grænselandet, og i dag ses den kulturelle mangfoldighed som en ressource.
Hvorfor var fjendskabet mellem danskere og tyskere stort lige efter 2. Verdenskrig? Hvorfor kan det være svært at få to kulturer til at se hinanden som ressourcer? - Historien viser, at modsætninger kan mødes, og at kulturmøder kan lykkes.
Hvorfor fører det ofte til konflikter, når modsætninger, f.eks. to forskellige kulturer, mødes? Kan I komme med andre eksempler på konflikter, der handler om, at modsætninger mødes? - Man er forskellige og samtidig fælles – det er det, som foreningen kalder en åben danskhed.
Forklar med jeres egne ord, hvad Grænseforeningen mener med ”en åben danskhed”. Beskriv, hvad, I synes, er vigtigt, hvis man skal have en åben danskhed. - Foreningen mener, at vi skal lade os inspirere af grænselandet i mødet med andre kulturer.
Hvordan kan grænselandets historie være en inspiration i dag? Kan I komme med eksempler fra enten jeres eget område, fra Danmark eller fra verden, hvor grænselandets historie kunne være til inspiration?
- I DK taler vi meget om dem og os.