Se på danske og tyske afstemningsplakater fra 1920, og lav din egen udgave af en afstemningsplakat.
Plakater i Flensborg op til afstemningen om grænsedragningen i 1920.
Ukendt fotograf, 1920. Det Kongelige Bibliotek.
Af Anders Peter Nielsen
Valgplakater
Det er svært at sige, om valgplakater virker. Men de bliver flittigt brugt, når der f.eks. er kommunal- og folketingsvalg. Tilbage i 1920 blev der også trykt mange plakater op til afstemningen om, hvilke dele af Slesvig der skulle genforenes med Danmark. I denne aktivitet skal I se på to danske og to tyske plakater. Og så skal I lave jeres egen plakat.
Opgave
- Gå sammen to og to.
- Herunder finder I fem afstemningsplakater: tre på dansk og to på tysk. Kig på dem, og tal om dem med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvad står der på plakaterne?
- Er der nogle af ordene, der spiller på følelser eller hentyder til noget historisk?
- Hvilke motiver er der på plakaterne?
- Hvorfor tror I, at disse motiver er blevet valgt?
- Hvordan passer motiv, budskab og tekst sammen?
- Lav jeres egen afstemningsplakat, og hæng den op i klassen.
- Se hinandens plakater, og diskutér, hvilken virkning afstemningsplakater og andre politiske plakater kan have.
-
Afstemningsplakater
Afstemningsplakat fra afstemningen om grænsens placering i 1920
Rasmus Christiansen, 1920. Det Kongelige Bibliotek.
Afstemningsplakat af Rasmus Christiansen fra folkeafstemningen i 1920, der handlede om, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå.
Det Kgl. Bibliotek
Afstemningsplakat fra afstemningen om grænsedragningen i 1920.
Tegning af Joakim Skovgaard med tekst af Henrik Pontoppidan, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Teksten på afstemningsplakaten fra 1920 lyder på dansk: Vi vil være tyske som vores fædre.
Haase, Paul tysk karikaturtegner, 1920. Det Kongelige Bibliotek
Teksten på den tyske afstemningsplakat lyder: Min sag er så klar som solen, stem for det tyske fædreland.
Hans Ohlfsen Verlag, 1920. Det Kongelige Bibliotek