Treårskrigens efterspil 

Af Camilla Kremmer Jensen

Efter Treårskrigens afslutning i 1850 fik Danmark igen kontrol over Slesvig. Denne beslutning blev beskrevet i London-traktaten fra 1852, hvor England, Frankrig, Rusland, Sverige-Norge, Østrig og Preussen anerkendte kongens magt i hertugdømmerne.

London-traktaten betød, at man vendte tilbage til den samme situation som før krigens udbrud. I forbindelse med traktaten lovede Danmark, at man ikke ville knytte Slesvig tættere til kongeriget end Holsten.     

I skal tale dansk!  

Danmark begyndte efter krigen en fordanskningspolitik i Slesvig. Det vil sige, at man i 1851 tvang alle til at tale dansk i skoler, kirker og ved myndighederne. Det betød, at de børn, der talte tysk derhjemme, nu skulle til at tale dansk i skolen. Også tyske embedsmænd blev udskiftet med danske. Fordanskningspolitikken skabte særligt vrede i Mellemslesvig, hvor de fleste borgere talte tysk. Fordanskningen af Slesvig fortsatte frem til krigen i 1864 og øgede tyskernes had til Danmark.  

En fælles forfatning  

Danmark havde under Treårskrigen fået sin første grundlov i 1849, og man ønskede, at denne grundlov også skulle gælde i Slesvig. Grundloven kom dog aldrig til at gælde i Slesvig, men blot i selve Kongeriget Danmark. Derfor måtte man finde en forfatningsform, der kunne få helstaten (Kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg) til at fungere. Forskellige regeringer forsøgte i løbet af 1850’erne at skabe en forfatning, som tilgodeså alles interesser og sikrede helstatens eksistens.

Tanken om helstaten droppes 

I 1855 kom Helstatsforfatningen, der også blev kaldt Fællesforfatningen. Den skulle fungere som en fælles grundlov for Kongeriget Danmark samt de tre hertugdømmer. Forfatningen fik dog ikke den ønskede virkning, og i 1858 ophævede Danmark forfatningen, så den ikke længere gjaldt i Holsten og Lauenborg. Det skete efter pres fra hertugdømmerne, Det tyske Forbund samt Østrig og Preussen.  

Med tiden opgav man tanken om helstaten. I stedet forsøgte de nationalliberale fra 1858 igen at gennemføre deres ønske om "Danmark til Ejderen", altså at grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå ved floden Ejderen. De tysksindede slesvig-holstenere ønskede derimod at knytte Slesvig tæt til Holsten. Denne uenighed blev en afgørende årsag til 2. Slesvigske Krig, der også kaldes Krigen i 1864.

Istedløven skabes

Istedløven er et mindesmærke i form af en siddende løve i bronze. Løven blev blev skabt af billedhuggeren H. W. Bissen til minde om de faldne i Slaget ved Isted den 25. juli 1850 og som monument over Danmarks sejr i Treårskrigen. Løven blev opsat på en fire meter høj sokkel på Flensborg gamle Kirkegård, og monumentet blev under stor festivitas indviet på 12-års dagen for slaget i 1862. I de næste mange år kom løven til at stå flere forskellige steder i Danmark og Tyskland.