Før og imens I læser teksten, kan I få styr på fagord, begivenheder og årsager ved hjælp af to forskellige kolonnenotater.
Af Stine Jul Rasmussen
Kolonnenotat og tidslinje
Kolonnenotater kan bruges til mange forskellige ting, når I læser faglige tekster. I denne aktivitet skal I først bruge et kolonnenotat til at få styr på tekstens svære fagord og begreber. Derefter skal I lave en tidslinje over de begivenheder, som nævnes i teksten og beskrive, hvorfor de nævnte begivenheder sker.
Opgave
- Print et eksemplar af hvert kolonnenotat ud til alle. De findes som PDF til højre på siden.
- Arbejd først med notatet til ordforklaringer. Nogle ord kender I måske allerede, hvis I har læst andre tekster om Treårskrigen. Andre skal I undersøge betydningen af på nettet.
- Når I har styr på fagord og begreber, skal I læse teksten Treårskrigens efterspil.
- Mens I læser, skal I udfylde kolonnenotatet med begivenheder og årsager.
- Saml op på arbejdet med kolonnenotater i klassen. Måske har I også brug for at hjælpe hinanden med at blive klogere på årsagerne til de forskellige begivenheder.
En del af Treårskrigens efterspil var, at flere regeringer i løbet af 1850'erne forsøgte at få lavet en forfatning for helstaten, altså for både Kongeriget Danmark og hertugdømmerne. I 1952 var det den regering, der blev kaldt Januarministeriet, der forsøgte. Som denne satiretegning viser, var det dog svært for regeringen at få alle til at løbe i samme retning i arbejdet med en helstatsforfatning.
Det Kgl. Bibliotek.