Det danske mindretal i Sydslesvig 

Af Anders Peter Nielsen

Som du måske ved, så har grænsen mellem Danmark og Tyskland ændret sig flere gange i tidens løb. Det skete f.eks. i 1864, hvor Danmark tabte krigen mod Preussen og Østrig, og dermed mistede hele Slesvig. Sidste gang, grænsen blev ændret, var efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig. Efter krigen fik indbyggerne i Slesvig, Holsten og Lauenborg ved en folkeafstemning lov til at vælge, om deres område skulle være dansk eller tysk. Resultaterne af afstemningen betød, at Slesvig blev delt i to: en dansk og en tysk del. 

Derfor bor der i dag omkring 50.000 personer i det nordlige Tyskland, der føler sig som danske, men som på grund af afstemningen kom til at bo på den tyske side af grænsen. Det svarer til lidt under 2% af befolkningen i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Ingen kender dog det helt præcise tal, blandt andet fordi Danmark og Tyskland tilbage i 1955 indgik en aftale om, at de to stater ikke registrerer de personer, der er med i mindretallene. 

Danske skoler og institutioner 

Kort efter ændringen af grænsen i 1920 oprettede en gruppe forældre fra det danske mindretal en dansk skoleforening. Formålet var at sikre, at der var danske skoler til de børn, som hørte til det danske mindretal. I juni 1920 oprettedes også Den Slesvigske Forening, der skulle tage sig af de kulturelle tilbud for det danske mindretal. Foreningen skulle også være den, der tog sig af det politiske arbejde, f.eks. i form af dialoger med de tyske myndigheder på vegne af mindretallet. 

Mindretallet før, under og efter 2. Verdenskrig 

Da Hitler kom til magten i Tyskland i 1933, begyndte medlemmerne af det danske mindretal efter nogle år at føle sig pressede af omgivelserne. Det skyldtes blandt andet, at tyske myndigheder prøvede at få forældrene til at tage deres børn ud af de danske skoler i området. Børnene skulle i stedet være tyske og derfor gå i tyske skoler. 

Da 2. Verdenskrig begyndte, blev næsten 1.000 medlemmer af det danske mindretal indkaldt til den tyske hær. Det menes, at omkring 270 af dem mistede livet under krigen. Da krigen sluttede i 1945, steg antallet af medlemmer i mindretallet markant. En af årsagerne var, at flere tyskere ønskede at vende sig væk fra det tyske, der blev forbundet med nazismen. I stedet så de mod nord og identificerede sig som danske. Efter nogle år begyndte mange af de nye medlemmer af mindretallet dog at kalde sig tyske igen.  

Drømmen om at flytte grænsen blusser op igen 

I Danmark var mange tilfredse med resultatet af Genforeningen i 1920, hvor den nordlige del af Slesvig igen kom til at høre til Danmark. En del af det danske mindretal syd for grænsen drømte dog om, at grænsen kunne flyttes endnu længere, så hele Slesvig blev dansk. Den tanke kom igen efter 2. Verdenskrig, men blev afvist af danske politikere.

Det danske mindretal i dag 

I dag har det danske mindretal 43 skoler, 2 gymnasier og 55 daginstitutioner i det område, der også bliver kaldt Sydslesvig. Undervisningen foregår primært på dansk, men eleverne lærer også tysk. På en af skolerne går også børn fra det frisiske mindretal i Tyskland, så derfor foregår noget af undervisningen på frisisk. 

I denne video fortæller Isabel Schunck, hvorfor hun har valgt, at hendes børn skal gå på en dansk skole i Sydslesvig (YouTube).

Mindretallet politisk og kulturelt

Den Slesvigske Forening blev delt i to i 1946, så det danske mindretal har siden været repræsenteret af Sydslesvigsk Forening (SSF), der tager sig af kulturlivet og Südschleswigscher Wählerverband (SSW), der er mindretallets politiske parti. 

Dansk kulturliv syd for grænsen 

Ud over skoler, børnehaver m.m., så har det danske mindretal også en række sportsklubber og andre kulturelle foreninger. I Flensborg findes også et dansk centralbibliotek, hvorfra en bogbus med dansk litteratur sendes ud til andre byer i Sydslesvig. En del danske bands, standupkomikere m.m. kommer også til Flensborg, når de er på turné i Danmark.   

Det danske mindretal som politisk magtfaktor 

Politisk har det danske mindretal organiseret sig i det politiske parti Südschleswigscher Wählerverband (SSW). Partiet er repræsenteret ved lokalvalg i Sydslesvig, ved landdagen i Kiel og også med et enkelt medlem i Den tyske Forbundsdag, der svarer til det danske Folketing. På den måde har Flensborg, selvom byen er tysk, haft en borgmester fra det danske mindretal.  

Det danske mindretals økonomi 

Ud over kontingenter fra medlemmer af f.eks. danske sportsklubber, så modtager det danske mindretal også støtte fra både den danske og den tyske stat hvert år. Sydslesvigsk Forening fik i 2022 omkring 4 millioner kroner i tilskud fra delstaten Slesvig-Holsten.  

Mindretallet er også på den danske finanslov, der hvert år sætter penge af, som skal bruges i forbindelse med mindretallets drift af blandt andet skoler eller til oplysning om mindretallet nord for grænsen. På finansloven 2023 var det beløb 519 millioner kroner.