Hjemmefronten

Af Anders Peter Nielsen

Krigshistorie fokuserer tit på mændenes rolle og kampe ved fronten. Denne artikel gør det modsatte og fokuserer på den rolle, kvinderne spillede hjemme i byerne og på gårdene, mens deres mænd var afsted ved fronten. 

En ny hverdag melder sig 

Da 1. Verdenskrig brød ud, var det ikke alle mænd i Tyskland, der blev indkaldt og sendt til fronten. Men som tiden gik, og krigen udviklede sig, blev flere og flere mænd sendt afsted for at kæmpe. Det påvirkede dagligdagen i og omkring Sønderjylland, hvor mændenes fravær efterlod en masse opgaver og jobs i samfundet, rundt om på fabrikkerne og ikke mindst på de mange små og store gårde i området.  

Kvinderne tager over på hjemmefronten 

Kvindernes rolle i hjemmet havde før krigen primært været at tage sig af husholdningen og hjemmet, men nu måtte deres ansvarsområder udvides. Fødevareproduktion var stadig vigtigt, selvom landet var i krig. For at kunne få dyrket nok korn og opdrættet nok kvæg og grise måtte kvinderne stå for hele bedriften rundt om på gårdene.  

Maskinerne skal passes, og posten skal ud 

Industriproduktionen var også vigtig. Store dele af den blev ændret, så fabrikkerne begyndte at lave ting, der kunne bruges af soldaterne ved fronten. Men fabrikkernes maskiner krævede arbejdskraft. Her kom kvinderne igen på banen og overtog de jobs, der tidligere havde været for mænd. Det samme skete med postvæsnet, hvor kvinder i stor stil overtog fra de mange mandlige postbude, der i stedet blev sendt til fronten som soldater.  

Kvinderne skulle dermed løse en masse nye opgaver, men de blev betalt langt mindre end mændene for det samme arbejde. 

Pakker til mændene ved fronten 

En meget udbredt måde at støtte de mænd, der var afsted ved fronten, var at sende breve og pakker til familiemedlemmer ved fronten. Således blev der sendt mange breve frem og tilbage mellem f.eks. soldater og deres forlovede eller koner, der gik hjemme på gårdene. Mødre, søstre og andre sendte også pakker og breve afsted med hilsner og madvarer til de mandlige familiemedlemmer, der var afsted ved fronten. 

Det er blandt andet takket være mange af disse breve, at vi i dag ved en del om hverdagen ved både fronten og i hjemmene i perioden. I alt blev der gennem det tyske postvæsen sendt over 29 milliarder breve og pakker frem og tilbage. Et tal, der dækker hele Tyskland og ikke kun de områder, hvor der boede dansksindede.    

Kvinderne og krigsfangerne 

En del krigsfanger blev placeret i lejre i Sønderjylland. Blandt disse var en del russere, der blev taget til fange i forbindelse med de store slag på Østfronten. Med tiden blev flere af krigsfangerne fordelt ud på områdets gårde, hvor de skulle hjælpe kvinderne med at holde gang i landbruget og få høsten i hus.  

Selvom det var ulovligt, så endte det i enkelte tilfælde med, at nogle kvinder og russiske krigsfanger forelskede sig. Det var især på de dansksindede gårde i området, at der opstod venskaber mellem de russiske krigsfanger og gårdens børn og voksne.  

Enkelte kvinder var tæt på fronten 

På de tyske felthospitaler var der en del både dansk- og tysksindede sønderjyske sygeplejersker. Det er uvist, hvor mange der var afsted, men det var altså ikke alle kvinder, der var hjemme og passe hjemmefronten, mens krigen varede.