Her findes en tekst og aktiviteter, der kan gøre jer klogere på, hvad der skete i krigen i 1864 efter det danske nederlag ved Dybbøl.
Krigens forløb efter Stormen på Dybbøl
Af Anders Peter Nielsen
Selvom den danske hær var slået stort efter Stormen på Dybbøl, var det langt fra det sidste slag i krigen i 1864.
Hvad man ikke kan til lands, må man gøre til vands
Da det meste af krigen i 1864 foregik på land, var den danske flådes deltagelse i krigen begrænset. Der er dog to undtagelser. Den ene er panserskibet Rolf Krake, der blev bygget i 1863. Det var Danmarks første krigsskib bygget i metal og med kanontårne, der kunne drejes. Skibet deltog i kampene omkring Dybbøl den 18. april, hvor det beskød de preussiske soldater, der stormede de danske stillinger.
Flåden i kamp ved Helgoland
Den anden undtagelse var Slaget ved Helgoland i maj 1864, hvor den danske flåde, der var markant større end den preussiske, deltog. Det betød, at flåden kunne blokere flere havne og farvandet ved Helgoland. Blokaden til havs gjorde det sværere for preusserne at sende forsyninger. Den gjorde det også umuligt for preusserne at flytte tropper med skib.
Det ønskede Østrig og Preussen at gøre noget ved, og de sendte en større flåde afsted for at bryde den danske blokade af havnene og farvandet.
En lille sejr
Den 9. maj nåede den østrigsk-preussiske flåde frem til de danske skibe, og et mindre søslag udspillede sig. Da det største østrigske skib, fregatten Schwarzenberg, blev ramt og sat ud af spillet, sejlede den østrigsk-preussiske flåde væk igen. Den danske flåde havde vundet en lille sejr. Både fregatten Niels Juel og fregatten Jylland deltog i slaget. Fregatten Jylland findes stadig og kan i dag ses i Ebeltoft.
Dramatisk ser det ud på maleriet, sådan som den østrigske fregat brænder. Slaget ved Helgoland d. 9. maj 1864 var dog ikke et stort søslag, men det sidste betydningsfulde slag mellem træskibe.
Johan Carl Neumann, 1864. Wikimedia Commons
Fredsforhandlinger
Samtidig med, at krigen udspillede sig i Danmark, blev der i London afholdt en fredskonference. Forhandlingerne blev ledet af England, der prøvede at skabe fred mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden side. De danske forhandlere ville dog ikke gå med på Preussens krav om, at hele Slesvig skulle indlemmes i Det tyske Forbund, og fredsforhandlingerne brød derfor sammen.
Endnu et nederlag - og så en fredsaftale
Efter sammenbruddet af fredsforhandlingerne indtog de preussiske tropper øen Als den 29. juni. Det fik den danske konge og regeringen til at indse, at krigen var tabt.
Efter det sidste store nederlag på Als begyndte nye fredsforhandlinger i Wien, der sluttede den 30. oktober. Danmark havde ikke meget at forhandle med og endte med at måtte afgive både Lauenborg, Holsten og hele Slesvig, der nu blev en del af Det tyske Forbund. Det betød, at den nye grænse mellem Danmark og Det tyske Forbund kom til at gå helt oppe ved Kongeåen.