Tilbage til temalisten

Genforeningssten - nationale monumenter, eller? (7.-9. klasse)

Rundt om i landet står omkring 600 sten, der minder os om Genforeningen i 1920. Spørgsmålet er, om de er et bevaringsværdigt stykke historie eller ej?

Genforeningssten Brundby

Genforeningsstenen i Brundby er en af fem genforeningssten på Samsø. Stenen blev rejst i 1920 og har form af en runddysse.

Foto: Margrethe Petersen

Introduktion

Vi mennesker kan godt lide at efterlade ting, der minder andre folk om, at vi enten har været der, eller at vi har gjort noget særligt. Tænk bare på, hvordan sociale medier bruges til at fortælle andre om, hvad vi laver. Historisk har vi også tradition for at rejse mindesmærke ved enten lykkelige eller ulykkelige begivenheder. Her er de mange genforeningssten, som du skal arbejde med i denne opgave, ingen undtagelse. 

Opgave - del 1

  • Gå sammen to og to.
  • Brug hjemmesiden Grænseforeningens genforeningssten til at undersøge, om der findes en genforeningssten nær jer. 
  • Undersøg stenens historie. Hvem har sat den op? Hvad står der skrevet? Hvornår er den opstillet? osv.
  • Vælg nu en tilfældig sten i Danmark, og sammenlign de to sten. Hvilke forskelle og ligheder er der? 

Opgave - del 2

  • Læs nu Jens Andresens kronik i Kristeligt Dagblad, og overvej følgende spørgsmål, mens I læser: 
     
  1. Hvordan udtrykker genforeningsstenene glæden og stoltheden over Genforeningen, og hvad er deres betydning for Danmark ifølge Jens Andresen?
  2. Hvordan blev genforeningsstenene finansieret, og hvordan blev inskriptionerne valgt ifølge teksten?
  3. Hvad er Slots- og Kulturstyrelsens rolle i forhold til genforeningsstenene ifølge teksten, og hvad er Grænseforeningens holdning til dette initiativ?
  4. Hvorfor mener teksten, at det er vigtigt at betragte de 584 genforeningssten som ét samlet monument?
  • Jens Andresen, daværende formand for Grænseforeningen. Kristeligt Dagblad, kronik den 6. august 2018

    "Genforeningen i 1920 var en glædesbegivenhed for hele Danmark, ikke kun sønderjyderne. 

    Over hele landet rejste man mindesmærker, der udtrykte glæde og stolthed over, at Sønderjylland var blevet en del af Danmark. Der blev i 1920 og årene efter rejst mere end 500 genforeningssten. Oftest består de af en ubehandlet marksten med en inskription. 

    I dag er de blevet en del af landskabet og bybilledet. Mange lægger ikke længere mærke til dem. Men selvom genforeningsstenene hver især kan virke simple og almindelige, er de samlet set Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur.

    Genforeningsstenene udtrykker en lokal virketrang, sammenhængskraft og national fællesskabsfølelse, som gør dem unikke som monument over en af de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien. Med 100-året for Genforeningen, som markeres i løbet af foråret og sommeren i 2020, kommer der også et større fokus på de mere end 500 genforeningssten over hele landet. 

    Hver kommune har statistisk set fem-seks genforeningssten. Man kan få et godt overblik over genforeningsstenenes antal og placering på Slots- og Kulturstyrelsens monument.dk.

    Netop Slots- og Kulturstyrelsen er på baggrund af et initiativ fra Museum Sønderjylland i gang med at udvælge de mest interessante sten i Sønderjylland, som man vil rejse en fredningssag på. Initiativet er meget prisværdigt, men Grænseforeningen mener ikke, at man i denne sammenhæng kan nøjes med enkelte, særligt udvalgte sten i Sønderjylland.

    Udgangspunktet bør i stedet være, at de 584 genforeningssten over hele landet udgør ét samlet monument over danskernes glæde over Genforeningen. 

    I 1920’erne blev der rejst genforeningssten i sogne, byer og lokalsamfund, som overhovedet ingen berøring havde med Sønderjylland. Glæden over Danmarks nye statsgrænse mod syd var ikke begrænset til de berørte egne, men prægede dagsordenen i hele landet. 

    Det viser genforeningsstenenes store geografiske spredning fra Lemvig til Allinge-Sandvig og fra Hjørring til Nykøbing Falster. 

    Frem for at gå sammen i større enheder eller lade den officielle side finansiere store, kunstneriske monumenter bredte der sig i de enkelte byer og sogne en trang til at markere glæden over Genforeningen ved hjælp af let tilgængelige råmaterialer. 

    Mere end 95 procent af genforeningsstenene blev iværksat på lokalt initiativ og bekostet lokalt. Inskriptionerne på genforeningsstenene blev ofte udvalgt på baggrund af en konkurrence eller forfattet af et lokalt komitémedlem som for eksempel sognets præst eller lærer".

  • Gå sammen med en anden gruppe, og gennemgå kort teksten med udgangspunkt i de spørgsmål, I skulle undersøge. 
  • Præsenter nu de genforeningssten, som I har undersøgt, for hinanden. 
  • Tal sammen i gruppen om, hvorvidt I mener, at de mange genforeningssten er bevaringsværdige eller ej. Husk at begrunde jeres svar.

Opgave - del 3

  • Split jer op igen, så I igen er sammen to og to. 
  • Læs nu daværende generalsekretær i Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsens klumme. 
  • I sin klumme skriver Knud-Erik bl.a. om de mange genforeningssten og initiativet med at rejse dem rundt om i landet, at det: "næsten ikke forstås af et nutidsmenneske." Er I enige i den påstand?
  • Knud-Erik Therkelsen, daværende generalsekretær i Grænseforeningen. Klumme i magasinet Grænsen, den 5. december 2018

    "November måneds største nyhed i Grænseforeningen var kulturminister Mette Bocks udmelding om, at samtlige 650 genforeningssten og -mindesmærker fordelt over hele Danmark nu fredes. 

    Det skete ved et møde med ministeren den 9. november, hvor Mette Bock meddelte, at stenene ville blive fredet over de næste to år. 

    Heldigvis med en bestemmelse, der gør, at man fortsat kan male inskriptioner op uden at skulle indhente tilladelse. Så var den sag klaret. 

    Hermed gik en drøm, afdøde museumsinspektør Inge Adriansen havde haft i mange år, i opfyldelse. 

    Inge Adriansen var en af landets største kendere af nationale mindesmærker og en forkæmper for bevarelsen af netop disse sten. 

    Og nu sker det så for alle genforeningssten, fra den mest undselige til den mest imposante, at de behandles ens og fredes. 

    Det sker bl.a. med den begrundelse, at de kan anskues som et samlet monument og dermed et meget stærkt udtryk for den følelse af glæde, som gennemstrømmede det danske folk ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, men også et stærkt udtryk for fællesskabsfølelse og sammenhængskraft, fordi så mange i alle dele af Danmark samtidigt følte den samme trang til at markere begivenheden. 

    Det kan næsten ikke forstås af et nutidsmenneske."

Opgave - del 4

  • Overvej, hvad I ville lave et mindesmærke for, hvis I fik opgaven i dag. Det behøver ikke være som en sten - det kan være alle mulige ting. Brug jeres fantasi.
  • Måske skal jeres mindesmærke handle om noget meget lokalt, eller også skal det være "et stærkt udtryk for fællesskabsfølelse og sammenhængskraft", sådan som Knud-Erik mener, at genforeningsstenene er. 
  • Lav en kort beskrivelse af jeres mindesmærke. Hvis I ikke ville lave et mindesmærke, skal I begrunde hvorfor.
  • Præsenter kort jeres ideer til mindesmærker for hinanden i klassen.
Genforeningssten Højby

Genforeningsstenen i Højby ved Odense med uddrag af et digt af Fr. Paludan-Müller omkranset af navne på forkæmpere for danskheden i Sønderjylland.

Foto: Margrethe Petersen