Genforeningen 1920
 

Af Stine Jul Rasmussen

I 1918 sluttede 1. Verdenskrig. Den 18. november måtte Tyskland og dets allierede erkende, at de havde tabt krigen, som havde varet siden sommeren 1914. 

Det nordslesvigske spørgsmål

Efter nederlaget lovede den nye tyske udenrigsminister, at det nordslesvigske spørgsmål skulle løses ved, at befolkningen selv skulle bestemme, hvilket land, de ville høre til. 

Det nordslesvigske spørgsmål handlede om, at grænsen mellem Danmark og Tyskland efter Danmarks nederlag i krigen i 1864 var blevet rykket helt op til Kongeåen. Det betød, at en masse mennesker i Nordslesvig - eller Sønderjylland som området også hedder - siden 1864 havde boet i Tyskland, selvom de egentlig følte sig som danskere. 

Fredstraktat og folkeafstemninger

I 1919 blev en fredsaftale, der kaldes Versailles-traktaten, underskrevet. Det skete den 28. juni. I aftalen stod der blandt andet, at befolkningen i Slesvig skulle stemme om, hvor den dansk-tyske grænse i Nordslesvig skulle gå.

Slesvig blev inddelt i tre zoner. I zone 1 (Nordslesvig) var der ved afstemningen den 10. februar 1920 stort flertal for, at området igen skulle være dansk. I zone 2 (Mellemslesvig) stemte langt de fleste i marts for at forblive tyske. Afstemningen i zone 3 (Sydslesvig) blev ikke gennemført, da så mange i zone 2 ønskede at høre til Tyskland.

Sådan foregik Genforeningen 

Den 5. maj 1920 overtog Danmark den militære magt i zone 1. Kort efter blev der indført dansk postvæsen, og fra den 20. maj blev jernbanedriften overtaget af Danmark. Den 15. juni 1920 var den officielle Genforeningsdag, hvor den den danske regering overtog styret i Nordslesvig. 

Kong Christian 10. underskrev den 9. juli aftalen om, hvor den nye grænse skulle gå. Det blev markeret med klokkeringning og takkegudstjenester over hele landet. Dagen efter klokken 9.00 blev Genforeningen fejret, da kongen red over den gamle grænse på en hvid hest. Mange forbinder i dag billeder af denne begivenhed med Genforeningen.

Den 11. juli blev der afholdt en stor Genforeningsfest i Dybbøl Skanser. Her sagde statsminister Niels Neergaard blandt andet: "De skal ikke blive glemt". Disse ord har siden været grundlaget for, at den danske stat giver tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig. 

Dagen efter var kongen i Kruså. Her mødte han folk fra Sydslesvig, der også gerne ville have været genforenet med Danmark. Kongen gentog statsministerens ord, men nu i direkte form: "I skal ikke blive glemt". I de næste dage besøgte kongen mindre byer i Sønderjylland. Alle steder var der modtagelseskomiteer med taler og sang, og der var pyntet op med bøgegrene, guirlander og flag. 

Endnu en folkeafstemning

Efter Genforeningen blev der den 6. september 1920 gennemført endnu en folkeafstemning. Den handlede om en ændring i Grundloven og var en  konsekvens af den nye grænse. Den nye grundlov blev godkendt med 47,54 % ja-stemmer.