Sønderjyder i tysk tjeneste under 1. Verdenskrig

Af Anders Peter Nielsen

I starten af krigen blev omkring 80 % af alle mænd mellem 17 og 45 år indkaldt til tjeneste. Fra årsskiftet 1916/17 kunne også mænd mellem 16-60 år indkaldes. For Sønderjylland betød det, at 30.000 mænd, hvoraf de omkring 26.000 var dansksindede, deltog i krigen. 

De sønderjyske soldater deltog i kampe og slag stort set alle de steder, hvor der blev kæmpet under 1. Verdenskrig. 

Sønderjyder ved Øst- og Vestfronten

Ved Vestfronten, hvor de tyske tropper stod overfor blandt andet franske, engelske og senere også amerikanske soldater, kæmpede og døde mange sønderjyske soldater. Det samme var tilfældet på Østfronten, hvor de tyske soldater stod overfor russiske soldater.

Men der var også sønderjyske soldater involveret på tysk side i kampe i Afrika og Mellemøsten.

Det ”danske” skib, der brød blokaden

Der var også en del sønderjyske søfolk i den tyske hær. Nogle opholdt sig på ubåde i Atlanterhavet, mens andre var på almindelige krigsskibe, der deltog i slag tæt på Europa - og nogle var helt ude ved Falklandsøerne, der ligger vest for Sydamerika. 

En mindre gruppe dansksindede sønderjyske søfolk fik på et tidspunkt en anderledes opgave. De blev sat til at sejle et skib med forsyninger til en tysk koloni i Afrika. Skibet blev omdøbt, så det hed Kronborg, og Dannebrog blev hejst. På den måde lignede det et dansk skib. Søfolkene fik besked på at skulle tale dansk, hvis de blev stoppet og undersøgt af f.eks. et engelsk krigsskib. 

Danmark var jo ikke en del af krigen, så planen var, at skibet kunne slippe uhindret gennem den blokade, som England havde lavet med skibe ud for den tyske koloni på den afrikanske vestkyst. Skibet nåede da også frem, men det blev så sænket af engelske skibe. Der var søfolkene dog kommet i land, så ingen mistede livet. 

Soldaterne skrev ofte hjem

Tiden ved fronten var både farefuld og ensformig, og soldaterne savnede ofte deres familie og hverdag hjemme. Det ved vi fra de mange breve, der blev sendt hjem til forældre, søskende, koner, børn, forlovede, venner og aviser. 

Soldaterne kunne ikke skrive alt, da de tyske myndigheder var bange for, at soldaternes breve ville kunne afsløre militære hemmeligheder eller ødelægge moralen og støtten til krigen hos modtagerne. Derfor måtte soldaterne regne med, at deres breve kunne blive læst af andre, inden de nåede frem.    

Nogle kvinder kom også til fronten

Når det gælder krige og konflikter, så hører vi ofte om de mænd, der bliver sendt afsted, kæmper, kommer til skade, dør eller vender sikkert hjem. Men også sønderjyske kvinder kom til fronten under 1. Verdenskrig. De var der dog ikke for at kæmpe, men for at arbejde som f.eks. sygeplejersker på de tyske felthospitaler. 

Krigsfangelejre for venligtsindede fjender

I krig er der tit soldater, der overgiver sig, f.eks. hvis de bliver omringet af fjendens soldater. Dette skete i stor stil under 1. Verdenskrig, og det skete derfor også for de sønderjyder, der gjorde tjeneste i den tyske hær. 

England og Frankrig placerede f.eks. sønderjyske soldater i særlige fangelejre for venligtsindede fjender, da sønderjyderne kunne fortælle, at de var tvunget til at kæmpe for et land, de ikke følte var deres. 

Krigen satte sine spor

Det er svært at sige helt præcist, hvor mange sønderjyder der mistede livet i tysk tjeneste. Nogle taler om op mod 6000, mens andre skriver omkring 5200, blandt andet på baggrund af en optælling af mindesten og mindesmærker i området.

En del af de faldne soldater ligger på militære kirkegårde i f.eks. Frankrig, hvor der nogle steder blev oprettet særlige afdelinger af kirkegården til de dansksindede sønderjyder. 

Andre af de 30.000 sønderjyske mænd, der deltog i krigen, kom hjem med fysiske og psykiske sår, der var så alvorlige, at de blev kaldt krigsinvalider. En optælling af ansøgninger om erstatning og økonomisk hjælp fra krigsinvalider viser, at det drejede sig om ca. 4.000 personer.