Det frisiske mindretal i grænselandet

Af Per Oetzmann

I Tyskland er friserne et anerkendt mindretal på samme måde som f.eks. det danske mindretal. I Danmark lever der også frisere, men de er ikke anerkendt som mindretal.  

Friserne - et folk med en lang historie  

Første gang, friserne omtales i historien, var, da romerne drog mod nord. Her mødte de bl.a. friserne, der boede ud mod kysten ved det nuværende Holland og nordpå. Om romerne kendte til de frisere, der også dengang boede omkring Vadehavet i det område, der i dag er Sydslesvig, er ikke til at vide. 

Et mindretal blandt mange andre  

Friserne havde for mange år siden deres eget kongerige, men de har det mest af tiden levet i andre riger. Det gælder også det danske, dengang både Slesvig og Holsten var en del af Kongeriget Danmark. 

Det område, hvor der i dag bor frisere, er det samme, som dengang romerne første gang mødte dem. De lever således stadig i Holland, Tyskland og Sønderjylland. De fleste af friserne i det nordlige Tyskland og Sønderjylland bor ved kysten i Holsten, Sydslesvig og på øen Helgoland. Disse frisere kaldes nordfrisere. 

Friserne fanget mellem to stater

Tilbage i 1800-tallet begyndte flere nationale mindretal at markere sig og kræve forskellige rettigheder. Det var også tilfældet med friserne, der blev en del af opgøret mellem danskere og tyskere i Slesvig. Nogle frisere sympatiserede med danskerne. Andre ønskede deres egen frisiske republik, men de fleste af friserne støttede op om de tyskere, der ønskede, at Slesvig og Holsten skulle være tyske.  

Friserne går sammen 

I 1902 samlede en del tyskorienterede frisere sig i Nordfriesischer Verein. En del år senere i 1923 stiftede de danskorienterede frisere Frisisk-Slesvigsk Forening. Den er siden blevet til Friisk Foriining. I 1965 blev Nordfrisisk Institut stiftet i den nordtyske by Bredsted, der hedder Bräist på frisisk. Instituttet er blevet et samlingspunkt for både de dansksindede og de tysksindede frisere i området.  

Frisernes kultur bevares 

Nordfrisisk Institut er også nordfrisernes bibliotek og arkiv. Her gemmes tekster, avisartikler m.m. om friserne. Det er også via instituttet, at forskning og andre artikler og publikationer om nordfriserne udgives.  

Frisere på danske skoler i tyske byer 

Da frisisk er et anerkendt mindretal i Tyskland, har friserne lov til at lære frisisk i skolerne. Det løses på lidt forskellige måder i området. Nogle har sproget på den tyske skole, hvor de går. Andre går på danske skoler i området, hvor der på enkelte af dem også undervises på frisisk. Det er et godt eksempel på, hvordan de forskellige mindretal lever fint sammen med flertalsbefolkningen i området.  

Et af Europas mindste sprog  

Antallet af personer, der taler frisisk, er faldet en del med årene. Der er ingen officielle optegnelser, men mange regner med, at der er omkring 10.000 personer, som taler frisisk. Der er omkring dobbelt så mange, der kender til og forstår sproget. I resten af det område, hvor der bor frisere (altså medregnet områderne i resten af Tyskland og Holland) findes op mod 400.000, der taler frisisk. Sproget er et af Europas mindste sprog.