Det tyske mindretal i Nordslesvig

I Danmark registrerer vi ikke medlemmer af forskellige nationale mindretal, så ingen kender det præcise tal for det tyske mindretal i Danmark. Man mener, at 7% af befolkningen i Sønderjylland er en del af det tyske mindretal. 7% af befolkningen i Sønderjylland svarer til cirka 15.000-18.000 personer. 

Sønderjylland/Nordslesvig

Det område, hvor det tyske mindretal bor, kender de fleste i dag som Sønderjylland. Mindretallet selv kalder det også for Nordslesvig. Området er nemlig den nordligste del af det, der engang var hertugdømmet Slesvig. Slesvig var et samlet hertugdømme og en del af Danmark frem til 1864, hvor Danmark tabte krigen mod Preussen og Østrig og dermed kontrollen over området. Frem til 1920 var hele Slesvig derfor en del af Tyskland. 

Efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig, blev der afholdt en folkeafstemning. Resultatet blev, at Nordslesvig igen skulle være dansk. Det førte til Genforeningen i 1920. På den måde opstod det tyske mindretal nord for den dansk-tyske grænse. Syd for den dansk-tyske grænse er der et dansk mindretal på knap 50.000 danskere. 

Tyske skoler og institutioner 

Efter fastlæggelsen af grænsen i 1920 blev det lovligt for det tyske mindretal at drive skoler og gymnasier og organisere sig i forskellige foreninger. Derfor var der tyske skoler i flere sønderjyske byer, men der var også f.eks. butikker, gymnastikforeninger og forsamlingshuse, hvor tingene foregik på tysk.  

Mindretallet under besættelsen 

Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var der en stor del af det tyske mindretal, som støttede den tyske besættelsesmagt. Det skyldtes bl.a., at mange håbede, at grænsen ville blive flyttet igen.

Cirka 700 unge fra mindretallet faldt i kamp for tyskerne forskellige steder i Europa. Der var også mange fra det tyske mindretal, der blev en del af en slags hjemmeværn, som skulle støtte de tyske tropper, hvis de allierede valgte at angribe langs den jyske vestkyst.

Efter befrielsen

Efter befrielsen i 1945 blev omkring 3000 personer fra det tyske mindretal anholdt, fængslet, dømt og sat til at afsone i enten Fårhuslejren eller på Sønderborg Slot. Efter 2. Verdenskrig valgte det tyske mindretal at droppe drømmen om at få flyttet grænsen igen.

Bund Deutscher Nordschleswiger – en paraply for mindretallets organisationer 

Det tyske mindretal begyndte kort efter krigen at skabe en ny fortælling om sig selv, fordi mange i den danske befolkning havde et meget negativt syn på Tyskland og tyskere efter krigen. Som en del af den proces blev Bund Deutscher Nordschleswiger oprettet, og mindretallet gjorde det tydeligt, at de støttede den danske stat, Grundloven og grænsen mellem Danmark og Tyskland. Meningen med Bund Deutscher Nordschleswiger var at samle de tyske foreninger, skoler, gymnasier, børnehaver m.m., så det tyske mindretal blev holdt sammen og samarbejdede.  

Det tyske mindretal i dag 

I dag har det tyske mindretal 20 børnehaver, 13 skoler, 5 biblioteker og et gymnasium i området. Omdrejningspunktet er stadig Bund Deutscher Nordschleswiger, der har kontor i Aabenraa og et lille sekretariat i København. Samlet har organisationen et budget på cirka 235 millioner kroner om året. 45% af pengene kommer fra den danske stat, 33% fra den tyske stat og de sidste 22% er medlemsbetalinger m.m.

Hør generalsekretæren, Uwe Jessen, fra Bund Deutscher Nordschleswiger fortælle, hvordan det tyske mindretals identitet, der bevæger sig mellem tysk, dansk og sønderjysk, har forandret og åbnet sig i takt med en gradvis større accept af mindretallet (YouTube)

Politisk repræsenteret i flere byer 

Udover skoler og foreninger har det tyske mindretal også deres eget politiske parti – Slesvigsk Parti. Partiet har historisk været i Folketinget tre gange, men har siden 1979 kun været repræsenteret i kommunalpolitik. I dag har partiet medlemmer valgt ind i tre byråd, og ved kommunalvalget i 2021 blev partiets spidskandidat borgmester i Tønder.