Denne artikel sætter fokus på grænselandet i tiden efter 1. Verdenskrig.

Tiden efter 1. Verdenskrig

Af Anders Peter Nielsen

Afslutningen på 1. Verdenskrig betød, at folk i nogle tyske områder skulle stemme om, hvilket land de ville tilhøre. Derfor blev der i 1920 gennemført folkeafstemninger i to zoner i Slesvig. Her skulle indbyggerne vælge, om deres område skulle tilhøre Danmark eller Tyskland.  

Men afstemningerne i Slesvig var ikke de eneste konsekvenser af krigen, som kom til at påvirke Sønderjylland mange år efter fredsaftalen (Versaillestraktaten) i 1919. 

Soldater, enker og efterladte børn fik hjælp 

Mange sønderjyske mænd døde ved fronten i løbet af 1. Verdenskrig, mens mange andre blev sårede fysisk eller fik psykiske skader af at deltage i krigen. De var alle dækket af de tyske militære forsørgelseslove, der betød, at staten skulle hjælpe soldater og deres enker og familie, hvis de blev såret eller døde i tjeneste. Da Sønderjylland efter afstemningerne i 1920 blev en del af Danmark, overtog den danske stat ansvaret for at udbetale penge til soldater, enker og deres familie.   

En økonomiske post mange år frem 

I 1920-21 betød det, at den danske stat udbetalte cirka to millioner kroner til tidligere soldater, der nu var invalide i forskellig grad og derfor ikke kunne arbejde på samme måde som andre.  

Helt frem til 1996 udbetalte den danske stat penge til tidligere soldater, men beløbet blev med årene mindre, da de tidligere soldater blev ældre og efterhånden døde af forskellige årsager. Udbetalingerne var størst i 1967/68, hvor staten brugte 3.360.000 kroner til soldater, der var blevet invalide i krigen. 

De mange enker, børn og faldne soldaters forældre fik også penge af den danske stat. Senest i 2003 fik tre enker udbetalt et samlet beløb på 93.000 kroner. Også her er året 1967/68 året, hvor beløbet var størst, nemlig 2.602.000 kroner. Den sidste krigsenke fik udbetalt penge i 2007.  

Sønderjylland og 1. Verdenskrig 

Selvom krigen foregik lagt fra Sønderjylland, kom den til at sætte sit præg på området. Udover, at de sønderjyske mænd deltog i krigen, så blev der f.eks. også i 1915 opført en krigsfangelejr ved Tinglev, hvor den tyske hær blandt andet havde franske soldater spærret inde. Franske soldater, der f.eks. døde af sygdomme, er derfor begravet i området og har fået opsat en mindesten, mens der også på Tinglev kirkegård findes en del grave, hvor krigsfanger er begravet.  

I alt blev der opført 14 fangelejre i området.  

Rester af militære anlæg 

Kirkegårde og mindesten er dog ikke de eneste fysiske ting, der minder os om 1.  Verdenskrig i området. Der er også stadig rester tilbage fra det, der af tyskerne blev kaldt Sikringsstilling Nord. Det var en linje af skyttegrave og bunkeranlæg, der blev bygget i 1916-17 for at sikre det nordlige Tyskland i det tilfælde, at Danmark gik ind i krigen mod tyskerne.  

I nærheden af Tønder ligger den flyhangar, der blev opført med tilhørende flyveplads. Herfra lettede Zeppelinere (store balloner) for at flyve ud over Nordsøen, hvor de skulle finde og angribe allierede skibe. I dag fungerer hangaren som museum.  

Minderne om de mange faldne 

I flere byer og på gårde i Sønderjylland findes små mindesten og mindetavler, som familier satte op for at mindes afdøde slægtninge, der faldt i krigen og måske blev begravet på en militærkirkegård i Frankrig.  

Mindesten Vojens

Mindesten for faldne under 1. Verdenskrig rejst foran den gamle skole i Skrydstrup. Stenen blev afsløret den 11. juni 1921.

Foto: W. Schützsack, Bekskov, 1921. Lånt af Lokalhistorisk forening for Vojens-området